Jeg ser nogle gange River Cottage på DR, hvor Hugh Fearnley og resten af River Cottage laver lækker, lækker mad. Jeg kom for nylig til at tænke på, at jeg havde set et program engang, hvor Hugh havde snakket om, at gulerødder, appelsin og spidskommen passer utrolig godt sammen - og det måtte jeg selvfølgelig afprøve!
Jeg har her brugt almindelige store gulerødder, der er skrællet. Det er dog helt sikkert at foretrække at bruge nye, fine, øko-gulerødder, der ikke skal skrælles og som i stedet bare er skrubbet lidt med en skuresvamp for at rengøre. Og ja det er en fantastisk kombination!
Ingredienser:
1 spsk olie
1 klat rigtig smør (ikke blandingsprodukt som fx Kærgården, så hellere kom en sjat ekstra olie i!)
400g gulerødder
1-2 tsk spidskommenfrø (ikke stødt spidskommen - jeg synes 1 tsk var lidt for lidt!)
Skal og saft fra en lille øko (ikke sprøjtet) appelsin
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
- vask (eller skræl hvis ikke øko) gulerødderne og skær i mindre stænger
- fordel olie, smør og gulerødder i et ovenfast fad ved 180 graders varme normal ovn
- når smøren er smeltet tages de ud, og der røres godt, så fedtstoffet bliver fordelt
- nu tilføjes spidskommen, appelsin, salt og peber
- bages i ovnen i minutter 20-30 min. (afhængig af hvilken konsistens man foretrækker og afhængig af hvor store stykker man har skåret gulerødderne i)

Charlotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar