Viser opslag med etiketten grød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grød. Vis alle opslag

torsdag den 3. september 2015

Sukkerfri blåbær-køleskabshavregrød

Noget af det morgenmad jeg spiser oftest i hverdagene er køleskabshavregrød, for så er der altid super nem og hurtig morgenmad om morgenen, da grøden røres sammen aftenen inden. Denne køleskabshavregrød er virkelig lækker, og man kan sagtens udskifte blåbær med et hvilket som helst bær :-)


Sukkerfri blåbær-køleskabshavregrød (1 person)
Ingredienser:
1 dl havregryn
1-1,5 dl mælk
1 dl sukkerfri æblemos/æblegrød (fx efter denne opskrift eller købt)
1/2 dl blåbær puré (2 håndfulde blåbær blendet)
Evt. 1/2 dl kokosmel
Pynt: friske blåbær og hvide chokoladeknapper


Fremgangsmåde:
  • Nogle håndfulde blåbær blendes til puré fx med en stavblender (der bliver formentlig puré til to portioner) 
  • Rør havregrød, mælk, æblemos, blåbærpuré og kokosmel sammen og kom det i køleskabet natten over
  • Om morgenen røres der i grøden, og der tilføjes mere mælk (eller vand) hvis konsistensen er for tyk (konsistensen skal være som varm havregrød)
  • Pynt køleskabshavregrøden med friske blåbær og evt. en bitte smule hvide chokoladeknapper


Charlotte

lørdag den 20. juni 2015

Sago grød

Sidst vi var på besøg ved vores farmor og farfar, klagede de deres nød over at ingen dagligvarebutikker sælger sago-gryn mere. Vi havde aldrig set eller hørt om sago-gryn før, men det er altså sammempressede kugler af stivelse (fra sago planten), som man fx kan komme i grød eller supper. Se herunder hvor jeg fandt sago-gryn, hvis det har interesse ;-) Jeg måtte jo selv prøve at lave mad med sago-gryn, så her kommer opskriften på en lækker oldschool mælkegrød a lá maizenagrød, der samtidig er super sjov og anderledes pga. de sjove kugler, og jeg er sikker på at specielt børn vil være vilde med denne grød. Denne grød (med lidt frugtfarve i) kunne desuden være perfekt til en halloween fest :-)


Jeg undersøgte sagen, og ved et tilfælde fandt jeg ud af, at tapioca kugler, som mange asiatiske lande bruger i deres madlavning, og der fx bruges i bubble tea, er stort set det samme som sago-gryn udover at stivelsen kommer fra tapioca planten fremfor sago planten! Så hvis man leder efter sago-gryn, så er tapioca kugler, det præcis samme som sago-gryn :-) Tapioca kugler kan købes for 10kr pr halve kilo, ved alle kinesiske købmænd.

Sago grød (1 person)
Ingredienser: 
3,5 dl mælk
25 g tapioca kugler (eller sago gryn)
1 knivspids salt
Topping: kanelsukker og evt. smørklat


Fremgangsmåde:
  • Kom mælk, tapioca kugler samt salt i en lille kasserolle
  • Kog grøden i 20 minutter eller indtil grøden er tyknet
  • Spis grøden med kanelsukker og evt. en smørklat



Charlotte

onsdag den 15. april 2015

Køleskabshavregrød med skyr, mango og chia

Jeg er begyndt at lade være med at spise brød til morgenmad i et forsøg på at få lidt mere protein ind i min kost. Derfor er jeg begyndt at spise denne køleskabshavregrød, som er spækket med protein og derfor er meget mættende. Denne grød er frisk og lækker. Den bliver lavet dagligt for tiden, og den er nem at lave og kan sagtens tages med på farten i en travl hverdag! :-)


Køleskabshavregrød med skyr, mango og chia
Ingredienser:
1,5 dl grovvarslede havregryn
2 tsk chia frø
1 dl skyr
1,5 dl mælk
1-2 tsk stevia drys let
1 tsk kokos sukker
2 spsk kokos mel
0,5 lille mango skåret i små tern


Fremgangsmåde:
  • Bland havregryn og chia frø med skyr og mælk i en beholder og rør godt 
  • Smag til med stevia, kokossukker og kokosmel 
  • Slutteligt kommes mangoen i 
  • Luk beholderen godt til, og stil den på køl natten over
  • Næste morgen røres grøden op, og den kan spises direkte ud af beholderen eller serveres i en skål 


Bettina

lørdag den 21. marts 2015

Køleskabshavregrød á la chocolate chip cookie {sukkerfri}

Jeg elsker køleskabshavregrød, og har i lang tid spist denne med lakrids og hindbær og denne med bagte rabarber og vanillepulver i alle hverdagene. Nu er jeg dog blevet helt vild med denne udgave, der indeholder vanille yoghurt/skyr og smager lidt á la chocolate chip cookie :-) Og ja der er chokolade på denne køleskabshavregrød, men vi snakker altså maks 5 g chokolade chokoladespåner, hvilket må svare til under et tern chokolade, så det går nu nok og ellers kan man udskifte chokoladespånerne med kakaonips ;-)


Køleskabshavregrød á la chocolate chip cookie {sukkerfri} (inspiration: chocolatecoveredkatie)
Ingredienser:
1 dl havregryn
0,5 dl mælk 
1 dl vanille yoghurt Cheasy eller 1/2 dl vanille skyr fra Cheasy
1 drys vanille pulver (brug en vanilje-twister, det er klart billigst og mindst lige så godt)
5 g chocolate chips/chokoladespåner (eller evt. kakaonips)
Evt. 1 tsk chia frø (hvis disse tilsættes tilføj da 0,5 dl mere mælk)


Fremgangsmåde:
  • Om aftenen røres havregryn, mælk, yoghurt/skyr, vanillepulver og evt. chia frø sammen
  • Næste morgen smages grøden til både mht konsistens og sødme (jeg plejer ikke at tilføje noget) 
  • Tilføj chokoladespåner/kakaonips og evt. lidt mere vanillepulver
  • Nyd fx den skønne morgenmad på terrassen i solskin :-)



Charlotte

fredag den 13. marts 2015

Rabarber havregrød

Jeg har i mange år ikke været særlig glad for havregrød, men nu er jeg igen mega fan, for det smager jo så godt. Jeg tilføjer altid et æg til havregrød, for så bliver den luftig, cremet og mere mættende og proteinrig. Min yndlings havregrød er nok stadig denne havregrød á la gulerodskage, men denne rabarber havregrød er også ret så lækker, specielt hvis man er lige så vild med rabarber, som jeg er.


Rabarber havregrød (1 person)
Ingredienser:
1 dl havregryn (evt. glutenfri)
2,5 dl mælk eller vand eller en blanding
1 knivspids salt
1 æg
Evt. lidt sukker og bagte rabarber til topping

Fremgangsmåde:
  • Kom havregryn, mælk/vand og salt i en lille kasserolle
  • Pisk et æg sammen i et glas med en gaffel
  • Når havregrøden er så godt som færdig, så røres ægget i imens der røres hurtigt, så grøden bliver dejligt luftig
  • Jeg toppede havregrøden med lidt bagte rabarber og sukker



Charlotte

onsdag den 25. februar 2015

Bagte rabarber

Jeg elsker alle slags morgenmad, men i hverdagene står den for tiden på køleskabshavregrød hver dag uden jeg er blevet træt af det endnu :-) Det er enten denne version med lakrids og hindbær eller en udgave hvor lakrids erstattes af lidt vanillepulver og hindbær erstattes af bagte rabarber. Bagte rabarber kan dog bruges til alt fra topping på yoghurt/skyr, til salater og til desserter. Bagte rabarber smager virkelig godt! Mine rabarber var fra fryseren, men de fine nye rabarber er jo lige på trapperne!


Ingredienser:
300g rabarber (rengjort og skåret i 1-2 cm lange stykker)
45g brun rørsukker/muscovado sukker (eller en blanding af hvid sukker og brun farin)

Fremgangsmåde:
  • Rengør rabarberne og skær dem i 1-2 cm lange stykker (jeg brugte rabarber direkte fra fryseren)
  • Afvej sukkeret
  • Bland sukkeret og rabarberne sammen og kom i et lille fad beklædt med bagepapir
  • Kom i en 200grader varm ovn 
  • Hvis frosne: rør i dem efter 30 min og 45min (de skal have ca 1 time, måske lidt mindre)
  • Hvis friske: rør i dem efter 15min (de skal have ca 30min)




Charlotte

tirsdag den 8. juli 2014

Chiachokolademousse {sukkerfri}

Jeg elsker chokolademousse. Chokolademousse er dog en lidt usund fornøjelse, hvis det er udgaven med fløde, sukker og chokolade. Derfor har jeg lavet denne chokolademousse med chiafrø, som er super lækker og sagtens kan spises som morgenmad! Denne chokolademousse mætter desuden virkelig meget, så jeg tror ikke, jeg ville lave denne chokolademousse som en dessert efter en eller to retter mad, men det bestemmer man selvfølgelig helt selv :-)


Chiachokolademousse {sukkerfri} (3-4 små skåle)
Ingredienser:
3,5 spsk chia frø
3 dl kokosmælk
1,5 spsk kakaopulver
1,5 spsk sukrin gold
1 spsk instant kaffe pulver
1 spsk kold vand

Fremgangsmåde:

  • Bland vand og instant kaffe pulver og pisk med mælkeskummer indtil alt pulver er opløst
  • Kokosmælk, chiafrø, kakaopulver, sukrin gold og den stærke kaffe blendes sammen i en blender eller med en stavblender
  • Blend i nogle minutter så chiafrøene bliver knuste 
  • Fordel chiachokolademoussen i 3-4 små skåle eller én stor skål, og stil den på køl i minimum en times 


Charlotte

lørdag den 10. maj 2014

Perlebyg-otto med bønner og tomat

Jeg elsker risotto, men det er jo ikke altid det sundeste at spise. Derfor elsker jeg at lave anderledes alternativer til risotto. Denne gang lavede jeg en udgave med perlebyg, som endte med at være vildt lækker! Denne ret er virkelig nem at lave, og så er den jo også utrolig billig at lave, som man kan se på ingredienslisten. Både børn og voksne elskede retten, så den skal helt sikkert laves igen en anden dag. Jeg serverede min perlebyg-otto med et lækkert stykke lam, men det er egentlig ikke nødvendigt med kød :-)


Perlebyg-otto med bønner og tomat
Ingredienser: 
1 spsk olie
0,5 løg (groft hakket)
3 fed hvidløg
200 g perlebyg
2 dl hvidvin
4 dl vand
180 g frosne bønner (hakket groft)
2 tomater (godt modne)
2 spsk tomat sovs eller tomatpuré
2 spsk citron saft
salt
peber


Fremgangsmåde:
  • I en tykbundet gryde svitses løg og hvidløg i olie til de er let gyldne 
  • Dernæst tilsættes perlebyg, og de svitses i ca. 1-2 min under konstant omrøring 
  • Tilsæt vand, hvidvin, tomat sovs og citron 
  • Lad det koge i ca. 20 min og husk at røre lidt imens
  • Herefter tilsættes bønner, tomat (skåret i  skiver), salt og peber 
  • Lad det koge i endnu ca. 10 min eller til perlebygen er kogt mør (der skal gerne stadigvæk være lidt bid i)


Bettina

onsdag den 23. april 2014

Verdens bedste lakrids-hindbær køleskabshavregrød {sukkerfri}

Dette er virkelig min nye yndlings morgenmad! Jeg er virkelig fan, og specielt når grøden laves på kokosmælk er den himmelsk og smager virkelig som en syndig dessert! Denne grød er lavet med udgangspunkt i en af mine yndlings hindbærcupcakes med lakridsicing. Så hvis du er til sund dessert-agtig morgenmad, så må du altså prøve denne! Jeg har nu spist denne grød hver morgen i næsten to uger i træk, og jeg er stadig lige vild med den :-) Der er intet tilsat sukker, men alligevel er denne grød skønt sød. Grøden mætter desuden ekstremt godt! Som skrevet her, så fryser jeg min hjemmelavede æblegrød ned i silikone muffinsforme for at forlænge holdbarheden, og en muffinsform fyldt er ca. 1 dl, så mængderne passer perfekt til denne opskrift!

Tip: køleskabshavregrød skal være iskold, så hvis jeg har det med mig fx i skole, så opbevarer jeg den i et termokrus, ellers smager det altså ikke lige så godt



Verdens bedste lakrids-hindbær køleskabshavregrød {sukkerfri} (1 pers.)
Ingredienser:
1 dl kokosmælk eller mælk
1 dl havregryn (evt. glutenfri)
1 dl æblegrød
1 håndfuld hindbær
1-3 tsk rigtig lakridspulver (jeg bruger 3 tsk dvs. 1 spsk), jeg tror ikke lakridsrodspulver duer

Fremgangsmåde:
  • Aftenen inden grøden skal spises, blandes alle ingredienserne sammen
  • Der røres godt, så alt er helt blandet
  • Sættes i køleskab natten over
  • Om morgenen er grøden klar til at spises, så den kan nydes direkte fra køleskabet af




Charlotte

onsdag den 9. april 2014

Verdens nemmeste æblegrød

Dette er ikke nogen revolutionerende opskrift, men fremgangsmåden er tilgengæld ret revolutionerende (for mig i hvert fald), da den virkelig kræver et absolut minimum af kokken. Dette er jeg stor fan af, da ting som fx at lave grød virkelig får mig til at føle at jeg spilder min tid ;-) Jeg bruger denne æblegrød til at lave køleskabshavregrød, som spises på de mange tidlige morgener i skolen.
Tip: jeg fryser æblegrøden ned i silikone muffinsforme og tager så en op hver dag, for æblegrød kan maks holde 3-4 dage i køleskab


Verdens nemmeste æblegrød (ca. 10 dl)
Ingredienser:
1 kg æbler
3-5 dl vand
1-2 vanillestænger


Fremgangsmåde:
  • Vask æblerne grundigt
  • Fjern stilken (kernehus fjernes ikke)
  • Skær æblerne i så mange stykker du orker (jeg skar hvert æble i 8 både)
  • Flæk vanilestængerne
  • Kom 3 dl vand og vanillestænger i en gryde
  • Tilføj æblerne og læg låg på gryden 
  • Lad koge indtil æblerne er udkogte 
  • Der røres engang imellem og tilføjes mere vand hvis konsistensen er for tyk
  • Når æblerne er udkogte kan der gøres en af to ting:
  • 1) si grøden igennem et dørslag eller en si der ikke er for fin
  • 2) blend alt (fjern evt vanillestænger og de værste kerner fra grøden)
  • Jeg har prøvet begge dele og det smager lige godt :-)
  • Opbevar i køleskab (maks 3-4 dage) eller i fryser (maks 3 måneder)





Charlotte