Viser opslag med etiketten Rejser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rejser. Vis alle opslag

onsdag den 22. januar 2014

Tasmanien

I dag kommer endnu et rejse-indlæg fra Bettina, da hun tog direkte fra Sydney til Tasmanien for at holde lidt mere ferie. I Tasmanien er naturen helt unik, og herunder kan I få en smagsprøve på det. Vi håber, I har lyst til at læse med. Hvis I er gået glip af indlægget om Sydney, så klik her.

Efter min tur til Sidney fløj jeg til Tasmanien, hvor jeg tilbragte en uge med min australske familie. Da børnene selvfølgelig også var med, så var de ting vi valgte at bruge tid på at se for det meste meget børnevenlige ting, men det skal der jo også være plads til. Tasmanien er et helt vildt smukt sted, som har en helt unik natur! Her er så grønt, da alle træer er indenfor trægrænserne i bjergene, hvilket gør at alt er grønt. Jep der er grønt alle steder! Der er altså helt anderledes på Tasmanien ift. resten af Australien, og så er her lidt koldt. Jeg var på ferie her i januar, som er den varmeste måned hele året for Tasmanien, og der var mellem 17-22 grader. Det er altså ret anderledes, end det vejr jeg er blevet vant til i Darwin. Jeg kan helt klart anbefale en tur forbi Tasmanien, hvis man er til et lidt koldere klima med en vidunderlig natur! 

Launceston 
Launceston er den næststørste by i Tasmanien. Det var her vi valgte at bo og tilbringe vores tid på øen. Den største by er Hobart (som er stedet kronprinsesse Mary er opvokset). Launceston er en forholdsvis lille by, men den har sin charme! Der er den skønneste natur omkring hvilket gør byen endnu bedre. Billedet med aberne er fra en lokal park, som har et bur med hel masse søde aber, og børnene elskede det!



Bridestowe lavender farm
Hvis man er til speciel natur, skal man helt klart et smut forbi denne lavendel farm. Der er så fantastisk! Den røde jord og de lilla blomster så langt øjet rækkede var virkelig noget af et syn! Desuden var duften helt ubeskrivelig, som i nok kan forstille jer :-) 




Tasmanian zoo
Perfekt til børn og dyreelskende sjæle som jeg selv. Desuden skal man jo se de tasmanske djævle, når man nu er i Tasmanien! Og ja de var super søde!




Tarmar River Cruise 
Denne sejltur kostede ikke meget over 100 kr, så det er helt klart et besøg værd! Super smukt, og så var der en god guide over ting, man så på vejen og sådan. Tarmar River Cruise gav et helt andet billede af byen Launceston og dens rigtig smukke natur.




The Gorge
The Gorge er en lille oase inde i byen, med super smuk natur, en sød lille bro og en stolelift for dem, som ikke vil gå ruten. Ruten var dog slet ikke hård, hvilket ses ved, at vi gik den med en 2-årig! Så selv den dovneste kan klare det ;-) På toppen er der rigtig mange fine påfugle, som går rundt og nyder livet! 





Bettina

søndag den 12. januar 2014

Sydney

I dag kommer et rejse-indlæg fra Bettina, som holdt juleferie og nytårsaften i Sidney :-) Vi håber, I har lyst til at læse med. Hvis I er gået glip af indlægget om Lichfield National Park i Darwin, så klik her.

Jeg er så heldig, at jeg i juleferien tilbragte en uge i Sydney med en god veninde, jeg har fået mig i Darwin. Det var en meget tiltrængte ferie, og det var super skønt! Smuk og fantastisk by fuld af liv, både dag og nat! Vi tilbragte en uge i byen, hvor vi boede i nabolaget Kings Cross, som ja er kendt for at være det sted alle de prostituerede arbejder. Sådan er det dog ikke helt så meget længere. I dag er det et upcomming neighborhood i Sydney. Der er dog stadig mange af de prostituerede i byen, men sådan er det jo generelt i mange storbyer. Men Kings Cross er stedet, hvis du ønsker at gå på nogle trendy barer som er overkommelige, når det kommer til prisen. Derudover ligger Kings Cross så tæt på CDB (centrum), at man sagtens kan gå derhen uden de store problemer. Men hvis man ikke er til at gå, så er der toge og busser til meget overkommelige priser, hvis man køber et uge-kort. Sydney er en fantastisk by, og alle, som rejser til Australien, burde bruge lidt tid i Sydney. Her er en oversigt over et par af de ting, jeg så, mens jeg var der :-)

Sydney operahouse 
Operahuset er jo tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon... så man kan jo ikke rigtig gøre andet end at elske stedet! Utrolig smukt og fantastisk byggeri! Og helt klart et besøg værd!




Habour bridge
Broen der binder Sydneys to sider sammen. En rigtig flot bro. Dog er det i CDB at alt det sjove sker, så spild ikke unødvendig tid på at gå over på den anden side, for der er ikke meget andet end private boliger derovre :-) 


Royal botanic gardens
Utrolig smuk park, som helt klart skal ses, hvis man er til smukke blomster, springvand osv. eller evt. mangler et sted til en god picnic. Desuden er der også en fantastisk udsigt over byens skyline som fx ses af billedet herunder. 



Museum (Art gallery of New South Wales)
Dette museum er gratis, hvilket er godt, i hvert fald hvis man har mit budget ;-) Rigtig godt museum med smukke billeder, både ældre kunst og moderne! En god blanding så der er lidt for enhver smag. Og så er det endda også en utrolig smuk bygning.




Sydney Eye Tower
Dette er et udkigspunkt, og man kan komme derop for under 100 kr., hvis man bestiller billetten online, hvilket jeg stærkt anbefaler! Udsigten var utrolig smuk over hele byen og forstaderne, og man får et indblik i hvor stor byen reelt er!




Bondi Beach
Ja dette er så den strand, som Sydney er mest kendt for. Det er en lækker stand, og der er masse af mennesker, som surfer der. Men eftersom jeg bor i et af verdens mest fugtige og varme steder nemlig Darwin, så var vandet nu lidt for koldt til, hvad jeg er blevet vant til. Men det er en lækker strand og en rigtig smuk 'beach walk' til en anden nærliggende strand. Helt klart et besøg værd hvis man søger en lækker strand. Dog skal man være opmærksom på en ting: du vil aldrig finde australier på stranden, det er mest turister og backpakkere. 




Paddinton marked 
Paddinton market er stedet hvor de lokale kommer for at købe håndlavede kvalitetsvarer. Utroligt marked inde midt i byen! Her kan købes alt fra billeder til tøj, så der er lidt for enhver smag. Dette marked er meget kendt, og er derfor meget velbesøgt af både turister og lokale!


Shopping
Shopping i Sydney var for mig lidt en skuffelse. Alt er meget dyrt, og med min økonomi var det ikke just en succes. Dette vil dog ikke sige, at jeg ikke købte noget haha, men i forhold til byer som New York, så er shopping-mulighederne i Sidney meget begrænset efter min mening! 

Gå i byen steder
Trendy Bar i Kings Cross med overkommelige priser. Her går også rigtig mange lokale i byen, hvis man ønsker at undgå alle turisterne. 

Ivy Pool Bar er en meget trendy bar for unge. Ja jeg vil sige det rent ud, jeg følte mig meget akavet der. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg er tydeligvis ikke helt ung med de unge mere ;-) Men hvis man er til et totalt hipster trendy house-spillede diskotek, så er dette stedet! Jeg havde nu alligevel en sjov aften, selvom jeg ikke følte, jeg passede ind.

Hard Rock Cafe (New Years Eve) 
Min veninde og jeg valgte at tilbringe nytårsaften på Hard Rock Cafe, da næsten alle diskoteker denne aften havde en entre på ca. 200 Australske dollars eller derover, hvilket ikke var noget, jeg var helt klar på at betale! Så vi fandt dette tilbud fra Hard Rock, som bød på 100 dollars og fri bar i 4 timer. Og ja fri bar nytårsaften var alt for fedt, og jeg havde et brag af en nytårsfest! 




Bettina