onsdag den 22. januar 2014

Tasmanien

I dag kommer endnu et rejse-indlæg fra Bettina, da hun tog direkte fra Sydney til Tasmanien for at holde lidt mere ferie. I Tasmanien er naturen helt unik, og herunder kan I få en smagsprøve på det. Vi håber, I har lyst til at læse med. Hvis I er gået glip af indlægget om Sydney, så klik her.

Efter min tur til Sidney fløj jeg til Tasmanien, hvor jeg tilbragte en uge med min australske familie. Da børnene selvfølgelig også var med, så var de ting vi valgte at bruge tid på at se for det meste meget børnevenlige ting, men det skal der jo også være plads til. Tasmanien er et helt vildt smukt sted, som har en helt unik natur! Her er så grønt, da alle træer er indenfor trægrænserne i bjergene, hvilket gør at alt er grønt. Jep der er grønt alle steder! Der er altså helt anderledes på Tasmanien ift. resten af Australien, og så er her lidt koldt. Jeg var på ferie her i januar, som er den varmeste måned hele året for Tasmanien, og der var mellem 17-22 grader. Det er altså ret anderledes, end det vejr jeg er blevet vant til i Darwin. Jeg kan helt klart anbefale en tur forbi Tasmanien, hvis man er til et lidt koldere klima med en vidunderlig natur! 

Launceston 
Launceston er den næststørste by i Tasmanien. Det var her vi valgte at bo og tilbringe vores tid på øen. Den største by er Hobart (som er stedet kronprinsesse Mary er opvokset). Launceston er en forholdsvis lille by, men den har sin charme! Der er den skønneste natur omkring hvilket gør byen endnu bedre. Billedet med aberne er fra en lokal park, som har et bur med hel masse søde aber, og børnene elskede det!



Bridestowe lavender farm
Hvis man er til speciel natur, skal man helt klart et smut forbi denne lavendel farm. Der er så fantastisk! Den røde jord og de lilla blomster så langt øjet rækkede var virkelig noget af et syn! Desuden var duften helt ubeskrivelig, som i nok kan forstille jer :-) 




Tasmanian zoo
Perfekt til børn og dyreelskende sjæle som jeg selv. Desuden skal man jo se de tasmanske djævle, når man nu er i Tasmanien! Og ja de var super søde!




Tarmar River Cruise 
Denne sejltur kostede ikke meget over 100 kr, så det er helt klart et besøg værd! Super smukt, og så var der en god guide over ting, man så på vejen og sådan. Tarmar River Cruise gav et helt andet billede af byen Launceston og dens rigtig smukke natur.




The Gorge
The Gorge er en lille oase inde i byen, med super smuk natur, en sød lille bro og en stolelift for dem, som ikke vil gå ruten. Ruten var dog slet ikke hård, hvilket ses ved, at vi gik den med en 2-årig! Så selv den dovneste kan klare det ;-) På toppen er der rigtig mange fine påfugle, som går rundt og nyder livet! 





Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar