torsdag den 30. januar 2014

Laks og grøntsager med cremet kokos-soya sovs

Jeg elsker laks, så da jeg så, at der var blevet indkøbt lakse-steaks var jeg helt solgt. Men så skulle der tænkes, for hvordan skulle de lige forberedes? Jeg fandt en hel masse ingredienser, og så blev denne super fantastiske ret bikset sammen. Det smagte helt fantastisk! Nok den bedste ret med laks jeg længe har smagt. Så til andre lakse-elskere derude: I må altså prøve denne ret! :-)


Laks og grøntsager med cremet kokos-soya sovs
Ingredienser: 
3 lakse steaks (ca. 500 g)
1 medium broccoli hoved
2-3 gulerødder
1 sød kartoffel (eller 2 normale kartofler)
2 spsk sesam olie
3 spsk soya
250-350 g quinoa
1-2 tsk sesamfrø

Ingredienser sovs:
400 g kokosfløde (det tykke i en dåse med kokosmælk)
300-400 g vand
ca. 75 cashew nødder
1 grøntsags bouillon terning
2 fed hvidløg (knust)
ca. 1 cm frisk ingefær (knust/hakket fint)
3 stor spsk tikka masala
1 spsk honing
2 spsk soya


Fremgangsmåde:
  • Tænd ovn på 200 grader varmluft
  • Skær lakse steaksne ud 2x2 cm stykker og kom dem i en skål
  • Hæld derefter sesam olie og soya over laksestykkerne, og lad det stå sådan mens du snitter grøntsagerne 
  • Vask og snit alle grønsagerne, skær brocolli hovederne af hele og snit staven i mindre stykker
  • Skær gulerødder og sød kartoffel i tern 
  • I en sølvpapirs pakke lægges nederst grøntsagerne hvorefter der toppes med laksen og dressigen af soya og sesam olie, og drys til sidst med sesamfrø 
  • Sørg for at sølvpapirs pakken er helt tæt, og kom den i ovnen i ca. 20 min eller til laksen er mør 
  • Imens resten er i ovnen vaskes quinoa godt 
  • I en gryde med vand og kokosfløde dampes quinoa (vha. si i gyden) ved middelhøj varme
  • Dette tager ca. 15 min eller til quinoaen er mør 
  • Når quinoaen er færdig tages den op, og det resterende kokos-vand bruges til sovsen 
  • Sovsen laves ved at tilsætte cashew nødder, grøntsagsbouillon terning, hvidløg, ingefær, tikka masala, honing og soya til kokos-vandet
  • Blend sovsen med en stavblender i gryden eller i en blender 
  • Server retten varm med sovsen til

Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar