mandag den 6. januar 2014

Langtidshævet valnøddebrød

Jeg elsker brød, og jeg elsker især frisk, hjemmebagt brød! Halvdelen af dette brød var væk på under 15 min… så det siger lidt om, hvor lækkert dette brød er! Brødet er super svampet og knasende pga. valnødderne. Valnøddernes smag er ikke alt for fremtrædende, og faktisk er jeg ikke den største fan af valnødder, men i brød er de utrolig lækre. Brødet var endda også et hit ved børnene! Så dette brød bliver helt sikkert bagt igen herhjemme! :-)


Langtidshævet valnøddebrød (1 stort brød)
Ingredienser: 
10 g gær (hvis du ikke har 24 timer til hæving, men derimod kun ca. 15 timer, så brug 20-25 g gær)
3 dl kold vand
2 dl græsk yoghurt
1 spsk smeltet smør
150 g grofthakkede valnødder
1½ tsk salt
1 spsk rørsukker
5 dl grov mel (rugemel, grahamsmel eller ligende)
6 dl hvedemel (gerne fuldkornshvedemel)



Fremgangsmåde:
  • Rør gæren ud i vandet 
  • Tilsæt den græske yoghurt 
  • Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen (dejen bliver rimelig fast)
  • Form dit brød (ca. 25 cm langt), og kom et fugtigt viskestykke over, og stil det i køleskabet i 24 timer
  • Tag brødet ud til efterhævning et lunt sted i ca. 30 minutter inden du bager brødet 
  • Inden bagning kan man evt. ridse riller i brødets top  
  • Kom brødet ind i en kold ovn og tænd på 200 grader
  • Bag brødet i ovnen i ca. 45 min. 

Brødet passer perfekt med flødeost og røget laks! :-)

Bettina

2 kommentarer:

  1. Uhm, valnøddebrød går altid som - ja, som varmt brød - herhjemme! Den opskrift må prøves :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er så rigtig! ;-) Jeg kan helt klart anbefale det, så lækkert!
      - Bettina

      Slet