onsdag den 8. januar 2014

Rabarber syltetøj

Syltetøj er noget der gerne skal være på morgenbordet herhjemme! Så hvorfor ikke lave noget selv, som indeholder mindre sukker, og som smager bedre? Ja det var lidt min tankegang bag denne syltetøj. Og det endte ud med at blive noget utrolig lækkert syltetøj. Det er ikke alt for sødt. Hvis man ønsker en sødere version, kan der blot tilsættes ekstra sukker i starten af processen. Perfekt til en god ostemad! :-)


Rabarber syltetøj (1,5 almindelig størrelse glas)
Ingredienser: 
300 g rabarber
2 grønne æbler (syrlige)
180-200 g rør sukker
½ citron (saften herfra)



Fremgangsmåde:
  • Hak rabarberne og æblerne fint
  • I en blender eller skål med stavblender blendes rabarber, æbler, sukker og citron saft sammen 
  • Kog i en tykbundet gryde med låg i ca. 30-45 min. hvor der røres jævnligt 
  • Det er færdigt når alt er kogt ud 
  • Hvis syltetøjet er for klumpet, kan det med fordel blendes med en stavblender i gryden
  • Kom syltetøjet i skoldede glas
  • Opbevar syltetøjet i køleskabet  
Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar