Sidst vi var på besøg ved vores farmor og farfar, klagede de deres nød over at ingen dagligvarebutikker sælger sago-gryn mere. Vi havde aldrig set eller hørt om sago-gryn før, men det er altså sammempressede kugler af stivelse (fra sago planten), som man fx kan komme i grød eller supper. Se herunder hvor jeg fandt sago-gryn, hvis det har interesse ;-) Jeg måtte jo selv prøve at lave mad med sago-gryn, så her kommer opskriften på en lækker oldschool mælkegrød a lá maizenagrød, der samtidig er super sjov og anderledes pga. de sjove kugler, og jeg er sikker på at specielt børn vil være vilde med denne grød. Denne grød (med lidt frugtfarve i) kunne desuden være perfekt til en halloween fest :-)
Jeg undersøgte sagen, og ved et tilfælde fandt jeg ud af, at tapioca kugler, som mange asiatiske lande bruger i deres madlavning, og der fx bruges i bubble tea, er stort set det samme som sago-gryn udover at stivelsen kommer fra tapioca planten fremfor sago planten! Så hvis man leder efter sago-gryn, så er tapioca kugler, det præcis samme som sago-gryn :-) Tapioca kugler kan købes for 10kr pr halve kilo, ved alle kinesiske købmænd.
Sago grød (1 person)
Ingredienser:
3,5 dl mælk
25 g tapioca kugler (eller sago gryn)
1 knivspids salt
Topping: kanelsukker og evt. smørklat
Fremgangsmåde:
Fremgangsmåde:
- Kom mælk, tapioca kugler samt salt i en lille kasserolle
- Kog grøden i 20 minutter eller indtil grøden er tyknet
- Spis grøden med kanelsukker og evt. en smørklat
Charlotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar