mandag den 1. juni 2015

Bagekartofler med skinke og ost

Nu er det endelig blevet grill-tid og dermed tid til at spise en masse bagekartofler! Disse bagekartofler er dog lavet i ovnen. Fyldet er super lækkert og cremet pga cremefraiche og pikantost. Disse bagekartofler med fyld mætter også utrolig godt, så det er hændt, at vi herhjemme er kommet til at spise disse bagekartofler som aftensmad uden andet tilbehør til.


Bagekartofler med skinke og ost (2-3 personer)
Ingredienser:
2-4 bagekartofler
100g skinke strimler
1 rød peber
1 spsk (med top) pikantost (55g)
1 spsk (med top) cremefraiche (55g)
1 håndfuld revet ost (40 g)


Fremgangsmåde:
  • Kog bagekartoflerne i 25 minutter
  • Herefter kommes kartoflerne i en 200 grader varm ovn ved varmluft i 25 minutter
  • Imens hakkes peberfrugten i små tern
  • Bland nu skinkestrimler, rød peber, pikantost og cremefraiche
  • Når kartoflerne er færdigbagte skrabes det meste af kartoflerne ud med en spiseske og kommes ned i en lille skål
  • Tilføj den revet ost hertil og rør det rundt
  • Når osten er smeltet tilføjes pikant-blandingen
  • Herefter kommes hele blandingen tilbage i kartoffelskrællen igen
  • Nyd med et stykke kød eller uden noget til ;-)



Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar