lørdag den 15. juni 2013

Mango smoothie

I sidste weekend efter en fantastisk omgang twin-step i fitnesscentret, hvor man stepper to personer på en bænk (prøv det, det er SÅ sjovt!), og efter at have været fanget i næsten en time 10 meter fra min lejlighed pga. Aarhus City Halvmaraton, havde jeg brug for noget lækkert til at forsøde eksamenslæsningen med :-) Det kom der denne cremede, vanilleprikkede mango smoothie ud af. Jeg drak det ene glas som smoothie, og  så puttede jeg resten i fryseren, så det blev en lækker sorbet is. Begge dele var meget lækkert!


Mango smoothie (2 glas)
Ingredienser:
2-2,5 dl mælk
200g frossen mango (jeg brugte frisk mango der var frosset ned, men man kan ofte få mango på frost i supermarkederne)
20 drej på vanilletwister
Ca. 2 dråber stevia/svarer til 2 tsk alm sukker (afhængig af hvor sød din mango er)

Fremgangsmåde:
- blend alle ingredienserne i en blender
- smag evt. til med mere stevia/sukker
- nyd!




Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar