onsdag den 12. juni 2013

Kakao musli barer

Musli barer er noget, som vi begge elsker. De er lækre at have med i madpakken, eller bare som en sund snack, når man lige er lidt lækkersulten. Men problemet er, at dem man køber normalt er meget dyre og fyldt med sukker. Derfor forsøger jeg altid at lave mine selv. Plus dem man laver selv er 100 gange mere lækre, end dem man køber! Og så kan man jo selv bestemme indholdet, hvis man er kræsen ligesom mig ;-) Her er det en syndig kakao-udgave af de tidligere beskrevede musli barer.



Kakao musli barer
Ingredienser:
½ dåse kondenseret mælk
40 g hørfrø
100 g mandler 
20 g tranebær
40 g rosiner
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
2 spsk. kakaopulver (det bitre man bruger til bagning)


Fremgangsmåde: 
- hak alle ingredienserne efter smag i en minihakker
- kom den kondenseret mælk i en gryde, og bring det i kog ved høj varme (koger når de første rigtige bobler kommer)
- dernæst tages det af blusset, og der røres godt
- kom alle de tørre ingredienserne i den varme kondenserede mælk
- rør massen godt rundt
- kom massen i et firkantet fad beklædt med bagepapir
- slutteligt drys med kokosmel på toppen 
- musli barerne bages ved 125 graders varmluft i ca. 1 time
- efter bagningen skal barerne køles af i ca. 15 min
- herefter skæres musli barerne ud i mundrette størrelser


Tip hvis de skal gøres ekstra lækre: jeg havde ca. 20 g smeltet chokolade tilovers, som jeg lige valgte at beklæde siderne på nogen af barerne med. Dette gjorde dem lige det lækrere! Men dette kan sagtens undværes ;-)


Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar