onsdag den 30. april 2014

Salte mandler

Salte mandler er altid gode at have i sit køkken. De kan både bruges som snack, mellemmåltid eller til en salat fx. Disse salte mandler er ekstremt nemme at lave, og derudover er det super billigt fremfor at købe salte mandler i butikkerne. Hvis du ikke er til salte mandler, så kig på min yndlings opskrift på soya-ristede paprika mandler eller kig på en sød udgave af mandler nemlig sukkerfri, brændte mandler.

Salte mandler (inspiration: twinfood)
Ingredienser:
2 dl vand
2 1/2 spsk groft salt
300g mandler

Fremgangsmåde:
  • Kom vand og salt på en pande, og varm op indtil alt salt er opløst 
  • Når al salt er opløst, kommes mandlerne på panden 
  • Lad dem blive der til alt vandet er fordampet
  • Der røres i mens 
  • Når al vandet er fordampet lægges de salte mandler på et stykke bagepapir, hvor de skal køle af og evt tørre helt


Charlotte

mandag den 28. april 2014

Rabarbersuppe med skyr-fløde topping

Jeg elsker ALT med rabarber! Der er allerede et par søde mennesker, der kender min hang til rabarber, der har lokket med nye lækre rabarber fra deres haver, og jeg er vild med det! I går spiste vi derfor rabarbersuppe med skyr-fløde topping. Normalt laver jeg altid rabarbergrød, men denne kolde suppe var altså også virkelig lækker! Det smager virkelig godt, og specielt med skyr-fløde topping til. Suppen er dejligt syrlig, hvilket jeg elsker, men hvis den bliver for syrlig, så kan der altid tilføjes mere sukker. Har I andre gode forslag til, hvad man kan lave med rabarber? :-)


Rabarbersuppe med skyr-fløde topping (inspiration: louisalorang)
Ingredienser:
500g rabarber
7 dl vand
1 vanillestang (der kan sagtens bare benyttes en tom vanillestang)
2 stjerne anis
1 dl agave sirup eller alm. sukker

200-300g skyr
1 dl piskefløde
4 spsk agave sirup eller alm. sukker



Fremgangsmåde:
  • Snit rabarberne i stykker á 1-2 cm tykkelse
  • Kom dem i en gryde sammen med vand, stjerneanis, vanillestang og sirup/sukker
  • Lad koge ved lav varme i 30 minutter
  • Herefter skal suppen trække i 30minutter i gryden
  • Derefter sies suppen (ikke noget med at presse for meget på frugtkødet i sien)
  • Suppen stilles til afkøling i køleskab i nogle timer
  • Når suppen er helt iskold, laves toppingen ved at piske fløde med sirup/sukker indtil det bliver til skum
  • Herefter vendes der skyr i flødeskummet
  • Server rabarbersuppen iskold og med en klat skyr-fløde 



Charlotte

lørdag den 26. april 2014

Fladbrød med tzatziki og kylling a la greek style

Jeg må nok indrømme, at det meste mad, der indeholder hvidløg, er min yndlings mad! Derfor elsker jeg også græsk mad, og specielt tzatziki. Derfor er denne ret et must hjemme hos os en gang imellem :-) Fladbrødet er blødt og lækkert, og så passer det perfekt til kyllingen og tzatziki. Den perfekte sammensætning når det kommer til det græske køkken :-) Perfekt sommermad der ikke ligger så tungt i maven :-)


Fladbrød med tzatziki og kylling a la greek style (4 pers., inspiration: valdemarsro)
Ingredienser kylling:
500 g kyllingebryst 
4 spsk citron saft 
1 spsk tørret oregano 
1 spsk tørret rosmarin 
3 spsk olivenolie 
4 fed presset hvidløg 
salt 
peber 

Ingredienser fladbrød:
300 g fuldkornshvedemel eller almindelig hvedemel 
2 dl vand 
1 tsk salt 
4 spsk oliven olie 

Ingredienser tzatziki: 
1,5 agurk 
4 fed hvidløg 
2 spsk salt 
1-2 dl græsk yoghurt (bedøm selv hvor cremet, du vil have den)


Fremgangsmåde:
  • Om morgenen eller aftenen før skæres kyllingebryst ud i strimler, og kom det i en skål med olie, citronsaft, krydderier og hvidløg
  • Lad kyllingekødet ligge i marinaden i gerne 10 timer (gerne længere!)
  • Fladbrødene laves ved at blande mel, salt, vand og olie sammen i en skål (gerne en røremaskine)
  • Herefter skal der æltes grundigt
  • Lad dejen stå et lunt sted i ca. 30-60 min. til hævning 
  • Imens laves tzatziki ved at rive agurk
  • Drys lidt salt over den revne agurk, så smidder de lidt mere væske, og vrid dem herefter for væske
  • I en skål kommes knuste hvidløg, græsk yoghurt og agurk
  • Rør det godt sammen, og smag til med salt, og stil dernæst på køl til servering
  • Nu skal fladbrødene laves færdige, så del dejen i ca. 8 stykker 
  • Ved hjælp af et stykke bagepair rulles hver dej stykke helt tyndt til et fladbrød
  • Kom eventuelt lidt olie på kagerullen for at undgå, at dejen sætter sig fast
  • Steg brødene på en pande med middelhøj varme, til de bliver gyldne
  • Når alle fladbrød er stegt, skrues der helt op for varmen på panden 
  • Når paden er ultra varm, kommes kødet på med alt marinaden
  • Steg kyllingekødet på panden til det er gennemstegt 
  • Server retten straks med friske salatblade og tomat, og nyd den i godt selskab


Bettina

fredag den 25. april 2014

Kikærtesalat med ramsløg

Jeg elsker kikærter og bønner, og specielt når de er på dåse, for så er de lige klar til brug! Sådan har det dog ikke altid været, og jeg har ofte prøvet at købe billige udgaver, hvor jeg derfor ikke altid har kunnet lide dem! Dagens tip går altså på: køb bønner og kikærter på dåse i GOD kvalitet! Jeg er selv kæmpe fan af Føtex's mærke Bon Appetit, og jeg kommer kun i Føtex, når beholdningen af bønner og kikærter er lav ;-) Denne salat er perfekt til madpakken, og den mætter virkelig godt. En salat a la denne bliver altid bikset sammen hvis jeg ikke gider spise rugbrød til frokost, og det tager ikke længere tid end at lave rugbrødsmadder.


Kikærtesalat med ramsløg (1 pers.)
Ingredienser:
1 dåse kikærter
50g feta
1 rød peber
5 ramsløgs blade

Fremgangsmåde:
Dræn kikærterne og skyld med koldt vand
Lad dem dryppe af i en si eller et dørslag
Imens skæres en rød peber i fine tern
Skær feta i tern
Snit ramsløgsbladene meget fint
Alt blendes sammen
Server salaten som tilbehør til et godt stykke kød, eller sæt salaten på køl, hvis det er til en madpakke






Charlotte

onsdag den 23. april 2014

Verdens bedste lakrids-hindbær køleskabshavregrød {sukkerfri}

Dette er virkelig min nye yndlings morgenmad! Jeg er virkelig fan, og specielt når grøden laves på kokosmælk er den himmelsk og smager virkelig som en syndig dessert! Denne grød er lavet med udgangspunkt i en af mine yndlings hindbærcupcakes med lakridsicing. Så hvis du er til sund dessert-agtig morgenmad, så må du altså prøve denne! Jeg har nu spist denne grød hver morgen i næsten to uger i træk, og jeg er stadig lige vild med den :-) Der er intet tilsat sukker, men alligevel er denne grød skønt sød. Grøden mætter desuden ekstremt godt! Som skrevet her, så fryser jeg min hjemmelavede æblegrød ned i silikone muffinsforme for at forlænge holdbarheden, og en muffinsform fyldt er ca. 1 dl, så mængderne passer perfekt til denne opskrift!

Tip: køleskabshavregrød skal være iskold, så hvis jeg har det med mig fx i skole, så opbevarer jeg den i et termokrus, ellers smager det altså ikke lige så godt



Verdens bedste lakrids-hindbær køleskabshavregrød {sukkerfri} (1 pers.)
Ingredienser:
1 dl kokosmælk eller mælk
1 dl havregryn (evt. glutenfri)
1 dl æblegrød
1 håndfuld hindbær
1-3 tsk rigtig lakridspulver (jeg bruger 3 tsk dvs. 1 spsk), jeg tror ikke lakridsrodspulver duer

Fremgangsmåde:
  • Aftenen inden grøden skal spises, blandes alle ingredienserne sammen
  • Der røres godt, så alt er helt blandet
  • Sættes i køleskab natten over
  • Om morgenen er grøden klar til at spises, så den kan nydes direkte fra køleskabet af




Charlotte

lørdag den 19. april 2014

Chili sin carne wraps

Ja jeg elsker nem mad, og denne ret er så nemt, som det næsten kan blive! Desuden så er denne ret super lækker og fuld af smag. Det er en vegetar ret, og den er ovenikøbet virkelig mættende! Jeg vil kategorisere denne ret som sund, især hvis man har tid til at lave hjemmelavede wraps. Det havde jeg dog ikke, men det ville gøre retten ekstra lækker, det er jeg sikker på :-)


Chili sin carne wraps (4 pers.)
Ingredienser chili sin carne:
2 løg
3 fed hvidløg
1 stor rød peber
1 spsk tomatkoncentrat
400 g tomater (blendet)
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk sød paprika
1 tsk stødt koriander
1 spsk knust ingefær
100 g majs
400 g kidney bønner fra dåse (hvis der benyttes tørrede, så skal de koges i vand i 30-60minutter inden de kommes i retten)

Ingredienser wraps:
wraps eller madpandekager
avokado
græsk yoghurt
salat

Fremgangsmåde:
  • I en tykbundet gryde svitses løg, hvidløg, knust ingefær, rød peber og majs i ca. 5 min
  • Kom spidskommen, tørret koriander, paprika, tomatkoncentrat, tomater og bønner ned i gryden
  • Lad det simre i ca. 20-25 min eller til den bliver tyk
  • Smag til med salt og peber
  • Servér chili sin carne i wraps sammen med græsk yoghurt og avokado og salat blade
Bettina

onsdag den 16. april 2014

Hjemmelavet tex mex krydderi {sukkerfri}

Herhjemme har vi en svaghed for de der små pakker med tex mex krydderi! Det er virkelig noget skidt, for de er simpelthen for dyre at købe ift. hvad man får (i hvert fald når man er på su), så de bliver derfor ikke købt særlig tit. Men nu har jeg så lavet min egen udgave med lidt hjælp fra forskellige opskrifter på nettet. Og wow det smager præcis lige så godt som købe versionen! Jeg tænker også at denne hjemmelavede udgave er sundere, da der ikke er nogen mærkelige ting med mystiske E-numre i :-)


Hjemmelavet tex mex krydderi (inspiration: rabatten)
Ingredienser:
2 spsk rosen paprika (dvs stærk paprika)
2 spsk edelsüss paprika med røgsmag* (kan erstattes med "almindelig" edelsüss paprika)
1 spsk chili pulver
1-2 tsk tørrede chili flager (ikke nødvendigt)
1 spsk sort peber
2 spsk oregano
2 spsk salt
2 spsk sukrin gold (der kan også benyttes brun farin)
2 spsk spidskommen
1-2 tsk knust spidskommen (ikke nødvendigt)
* paprika med røgsmag kan fx købes i Tiger :-)


Fremgangsmåde:
  • Bland alle ingredienserne sammen i et glas
  • Herefter rystes glasset, så alt er godt blandet
  • Doseringen af dette krydderi er omkring 3 spsk af det blandede krydderi til 500 g kød
  • Husk der er salt i blandingen, så pas på med at salte kødet inden brug af krydderiet!




Charlotte

tirsdag den 15. april 2014

Svenske nutella- og kanelsnegle

Ja, jeg elsker jo at bage, så i går bagte jeg sammen med min svenske veninde en af hendes yndlingskager, som hun er vokset op med i Sverige. Disse snegle minder meget om de danske kanelsnegle, men i disse er der en del kardemomme, som giver dem et spicy twist hvilket komplimenterer de ellers søde kanelsnegle. I halvdelen af sneglene brugte vi nutella i steder for kanel-fyld, hvilket helt klart også kan anbefales. Ikke nok med, at vi hyggede os i hendes køkken, mens vi bagte, så havde vi også den lækreste udsigt, som I kan se nederst, hvilket ikke ligefrem gjorde madlavningen kedeligere ;-)


Svenske nutella- og kanelsnegle (ca. 40 stk.)
Ingredienser dej:
5 dl mælk 
50 g gær
1 spsk kardemomme 
150 g smør (stuetemperatur, skåret i mindre tern)
1 æg
1 dl sukker 
1,5 tsk bagepulver 
1,5 tsk salt 
12 dl hvedemel 

Ingredienser fyld:
150 g smør (stuetemperatur)
4 spsk kanel 
1 dl sukker 
Evt. nutella (hvis halvdelen laves med nutella, halveres kanel fyldet!)




Fremgangmåde: 
  • Varm mælken med kardemommen i en gryde til omking 48 graders varme
  • Hæld mælken over i en skål/røremaskine og rør gæren ud deri
  • Tilsæt æg og rør godt
  • Dernæst tilsættes mel, bagepulver, salt og sukker
  • Der røres godt
  • Lad dejen kører i røremaskinen i ca. 7-8 min eller ælt dejen grundigt i hånden
  • Imens dejen æltes færdig (i røremaskinen eller i hånden) kommes smørret i lidt af gangen 
  • Lad dejen hæve i ca. 40 min ved stuetemperatur
  • Imens dejen hæver blandes fyldet i en skål 
  • Når dejen er færdighævet, deles den i to dele, og disse to dele rulles hver for sig ud på et meldrysset bord 
  • Når dejen er rullet ud i to stykker, smøres enten nutella eller kanelfyldet på, og dejen rulles som en lang pølse
  • Herefter skæres den op i ca. 1,5-2 cm stykker og kommes i små bageforme på en bageplade
  • Tænd ovn på 250 grader
  • Lad dem efterhæve sådan i 20 min.
  • Bag dem i ca. 6-8 min eller til de er let gyldne 





Bettina

mandag den 14. april 2014

Svampet gulerodskage med hvidchokolade topping

Jeg elsker kage, og da jeg fik en god veninde på besøg, så skulle der jo hygges! Vi danskere er jo nok lidt gode til at skulle spise noget lækkert, når vi skal hygge. Især kage er jo altid lige i øjet, når der skal tøse hygges! Denne kage er ikke den mest usunde i verden og indeholder ikke meget sukker, så den kan nydes med nogenlunde god samvittighed. Min veninde var også helt vild med den! Den er super lækker, svampet og fuld af smag pga. alle de dejlige krydderier! :-)


Svampet gulerodskage med hvidchokolade topping (inspiration: copenhagencakes)
Ingredienser kage: 
2 æg
3/4 dl jomfru oliven olie
50 g rørsukker
1 spsk stevia
30 g kokossukker (eller brun farin)
250 g dåse ananas (ca. 1/2 dåse)
125 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk kanel
1/2 tsk muskat nød
125 g revet gulerod
75 g pecan nødder

Ingredienser topping: 
50 g hvid chokolade
2 tsk citron saft
6 spsk flormelis


Fremgangsmåde: 
  • Tænd ovnen på 185 grader varmluft
  • I en skål piskes æg, sukker, stevia, kokossukker og olie 
  • Rør resten af ingredienserne i
  • Hæld massen i en smurt springform
  • Bag kagen i ca. 20-25 min. eller til en nål kan stikkes i og trækkes op ren 
  • Når kagen er bagt, kommes den hvide chokolade i en skål over et vandbad 
  • Når chokoladen er smeltet, blandes citron og flormelis i
  • Det er en fordel at smøre chokolade toppingen på kagen når den endnu er lun 

Bettina

lørdag den 12. april 2014

Canneloni med ricotta-spinat creme

Jeg synes ikke, man behøver spise kød hver dag overhovedet, men jeg bliver dog heller aldrig vegetar, for jeg elsker kød! Vi praktiserer alligevel ofte kød-fri dage i løbet af en uge, men det er svært at finde på vegetariske retter, hvor min kæreste bliver ordentlig mæt. Denne ret er virkelig, virkelig lækker, og ja den var utrolig mættende! Den blev vist endda kåret som den bedste og mest mættende vegetariske ret ;-)

Tip: denne ret kan også laves som en lasagne, hvor der skiftevis lægges lag af ricotta-spinat cremen  og tomatsovs imellem hvert lag med pastaplader


Canneloni med ricotta-spinat creme (4 pers.)
Ingredienser:
1 stort løg
2 fed hvidløg
lidt olie (til stegning af løg)
250g spinat (frisk eller frossen der er optøet)
250g ricotta
250g cannelonirør
Tomatsovs (laves af 2 dåser hakkede tomater, nogle knust hvidløgs fed, 1 stort løg og lidt krydderier)
2 gode håndfulde parmesan
Evt. lidt revet ost til toppen

Fremgangsmåde:
  • Først laves ricotta-spinat cremen ved først at hakke løg og hvidløg
  • Disse steges på en pande i lidt olie indtil løgene er gennemsigtige
  • Hak spinaten groft
  • Ricotta, spinat og de stegte løg blandes i en skål
  • Denne creme fyldes i en sprøjtepose eller en frysepose
  • Lav tomatsovsen eller køb en færdig (min er lavet af 2 dåser hakket tomat, 1 løg, nogle knuste hvidløgs fede og krydderier)
  • Start med at lægge et lag tomatsovs i et fad
  • Pres herefter ricotta-spinat cremen ind i et pasta rør indtil det er fyldt 
  • Dette gøres med flere pastarør indtil bunden af fadet er fyldt med pasta rør
  • Så fyldes der tomatsovs på indtil alle pasta rør er dækkede
  • Endnu et lag af fyldte pasta rør lægges herefter i fadet
  • Der fyldes tilsidst tomatsovs på så alle rør er dækkede (hvis der kun mangler lidt tomatsovs så tilføj evt. bare vand for resten)
  • Top evt. med lidt revet ost



Charlotte

torsdag den 10. april 2014

Verdens bedste pølsehorn

I disse dage er jeg fuldtids-børnepasser dvs. 24 timer i døgnet, og i morgen har jeg, sammen med børnene jeg passer, en playdate med nogle andre børn... ja, så spændende er mit liv pt ;-) Til en playdate hører der selvfølgelig en lækker frokost til! Derfor tænkte jeg pølsehorn. Pølsehorn er jo altid et hit hos børn... og voksne, og så er de super nemme at medbringe. Disse pølsehorn er super lækre, og så er de bløde i dejen pga. mælken! Altså er dette opskriften på de mest perfekte pølsehorn! :-)


Verdens bedste pølsehorn (inspiration: valdemarsro)
Ingredienser: 
1 dl sødmælk
50 g gær
1 dl græskyoghurt
1 æg (+ 1 ekstra til pensling)
400 g hvedemel, gerne fulkorns hvedemel
1 tsk salt
1 spsk sukker
3/4 dl oliven olie
500 g lækre pølser (jeg brugte oksekødspølser)
1-2 spsk tomat konsentrat
1-2 spsk tomat ketchup



Fremgangsmåde: 
  • Varm mælken op til 37 grader og rør gæren ud deri (mælken vil føles som samme temperatur som din lillefinger når den er 37 grader)
  • Tilsæt den græske yoghurt, æg, sukker og salt
  • Slutteligt røres melet i lidt af gangen
  • Ælt godt i nogle minutter 
  • Lad dejen stå ved stuetemperatur i 1 time til hævning
  • Rul derefter dejen ud og skær ca. 20-25 trekanter 
  • Bland tomatkoncentrat og ketchup sammen i en lille skål, og smør blandingen ud på trekanterne 
  • Rul derefter dejen rundt om pølserne, og læg dem på en bangeplade beklædt med bagepapir
  • Lad pølsehornene efterhæve i 30 min. 
  • Tænd ovn på 225 grader varmluft
  • Derefter pensles der med æg og drys evt. med sesamfrø 
  • Bag pølsehornene i ca. 15 min eller til de er lækre gyldne


Bettina

onsdag den 9. april 2014

Verdens nemmeste æblegrød

Dette er ikke nogen revolutionerende opskrift, men fremgangsmåden er tilgengæld ret revolutionerende (for mig i hvert fald), da den virkelig kræver et absolut minimum af kokken. Dette er jeg stor fan af, da ting som fx at lave grød virkelig får mig til at føle at jeg spilder min tid ;-) Jeg bruger denne æblegrød til at lave køleskabshavregrød, som spises på de mange tidlige morgener i skolen.
Tip: jeg fryser æblegrøden ned i silikone muffinsforme og tager så en op hver dag, for æblegrød kan maks holde 3-4 dage i køleskab


Verdens nemmeste æblegrød (ca. 10 dl)
Ingredienser:
1 kg æbler
3-5 dl vand
1-2 vanillestænger


Fremgangsmåde:
  • Vask æblerne grundigt
  • Fjern stilken (kernehus fjernes ikke)
  • Skær æblerne i så mange stykker du orker (jeg skar hvert æble i 8 både)
  • Flæk vanilestængerne
  • Kom 3 dl vand og vanillestænger i en gryde
  • Tilføj æblerne og læg låg på gryden 
  • Lad koge indtil æblerne er udkogte 
  • Der røres engang imellem og tilføjes mere vand hvis konsistensen er for tyk
  • Når æblerne er udkogte kan der gøres en af to ting:
  • 1) si grøden igennem et dørslag eller en si der ikke er for fin
  • 2) blend alt (fjern evt vanillestænger og de værste kerner fra grøden)
  • Jeg har prøvet begge dele og det smager lige godt :-)
  • Opbevar i køleskab (maks 3-4 dage) eller i fryser (maks 3 måneder)





Charlotte