lørdag den 19. april 2014

Chili sin carne wraps

Ja jeg elsker nem mad, og denne ret er så nemt, som det næsten kan blive! Desuden så er denne ret super lækker og fuld af smag. Det er en vegetar ret, og den er ovenikøbet virkelig mættende! Jeg vil kategorisere denne ret som sund, især hvis man har tid til at lave hjemmelavede wraps. Det havde jeg dog ikke, men det ville gøre retten ekstra lækker, det er jeg sikker på :-)


Chili sin carne wraps (4 pers.)
Ingredienser chili sin carne:
2 løg
3 fed hvidløg
1 stor rød peber
1 spsk tomatkoncentrat
400 g tomater (blendet)
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk sød paprika
1 tsk stødt koriander
1 spsk knust ingefær
100 g majs
400 g kidney bønner fra dåse (hvis der benyttes tørrede, så skal de koges i vand i 30-60minutter inden de kommes i retten)

Ingredienser wraps:
wraps eller madpandekager
avokado
græsk yoghurt
salat

Fremgangsmåde:
  • I en tykbundet gryde svitses løg, hvidløg, knust ingefær, rød peber og majs i ca. 5 min
  • Kom spidskommen, tørret koriander, paprika, tomatkoncentrat, tomater og bønner ned i gryden
  • Lad det simre i ca. 20-25 min eller til den bliver tyk
  • Smag til med salt og peber
  • Servér chili sin carne i wraps sammen med græsk yoghurt og avokado og salat blade
Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar