lørdag den 12. april 2014

Canneloni med ricotta-spinat creme

Jeg synes ikke, man behøver spise kød hver dag overhovedet, men jeg bliver dog heller aldrig vegetar, for jeg elsker kød! Vi praktiserer alligevel ofte kød-fri dage i løbet af en uge, men det er svært at finde på vegetariske retter, hvor min kæreste bliver ordentlig mæt. Denne ret er virkelig, virkelig lækker, og ja den var utrolig mættende! Den blev vist endda kåret som den bedste og mest mættende vegetariske ret ;-)

Tip: denne ret kan også laves som en lasagne, hvor der skiftevis lægges lag af ricotta-spinat cremen  og tomatsovs imellem hvert lag med pastaplader


Canneloni med ricotta-spinat creme (4 pers.)
Ingredienser:
1 stort løg
2 fed hvidløg
lidt olie (til stegning af løg)
250g spinat (frisk eller frossen der er optøet)
250g ricotta
250g cannelonirør
Tomatsovs (laves af 2 dåser hakkede tomater, nogle knust hvidløgs fed, 1 stort løg og lidt krydderier)
2 gode håndfulde parmesan
Evt. lidt revet ost til toppen

Fremgangsmåde:
  • Først laves ricotta-spinat cremen ved først at hakke løg og hvidløg
  • Disse steges på en pande i lidt olie indtil løgene er gennemsigtige
  • Hak spinaten groft
  • Ricotta, spinat og de stegte løg blandes i en skål
  • Denne creme fyldes i en sprøjtepose eller en frysepose
  • Lav tomatsovsen eller køb en færdig (min er lavet af 2 dåser hakket tomat, 1 løg, nogle knuste hvidløgs fede og krydderier)
  • Start med at lægge et lag tomatsovs i et fad
  • Pres herefter ricotta-spinat cremen ind i et pasta rør indtil det er fyldt 
  • Dette gøres med flere pastarør indtil bunden af fadet er fyldt med pasta rør
  • Så fyldes der tomatsovs på indtil alle pasta rør er dækkede
  • Endnu et lag af fyldte pasta rør lægges herefter i fadet
  • Der fyldes tilsidst tomatsovs på så alle rør er dækkede (hvis der kun mangler lidt tomatsovs så tilføj evt. bare vand for resten)
  • Top evt. med lidt revet ost



Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar