onsdag den 9. april 2014

Verdens nemmeste æblegrød

Dette er ikke nogen revolutionerende opskrift, men fremgangsmåden er tilgengæld ret revolutionerende (for mig i hvert fald), da den virkelig kræver et absolut minimum af kokken. Dette er jeg stor fan af, da ting som fx at lave grød virkelig får mig til at føle at jeg spilder min tid ;-) Jeg bruger denne æblegrød til at lave køleskabshavregrød, som spises på de mange tidlige morgener i skolen.
Tip: jeg fryser æblegrøden ned i silikone muffinsforme og tager så en op hver dag, for æblegrød kan maks holde 3-4 dage i køleskab


Verdens nemmeste æblegrød (ca. 10 dl)
Ingredienser:
1 kg æbler
3-5 dl vand
1-2 vanillestænger


Fremgangsmåde:
  • Vask æblerne grundigt
  • Fjern stilken (kernehus fjernes ikke)
  • Skær æblerne i så mange stykker du orker (jeg skar hvert æble i 8 både)
  • Flæk vanilestængerne
  • Kom 3 dl vand og vanillestænger i en gryde
  • Tilføj æblerne og læg låg på gryden 
  • Lad koge indtil æblerne er udkogte 
  • Der røres engang imellem og tilføjes mere vand hvis konsistensen er for tyk
  • Når æblerne er udkogte kan der gøres en af to ting:
  • 1) si grøden igennem et dørslag eller en si der ikke er for fin
  • 2) blend alt (fjern evt vanillestænger og de værste kerner fra grøden)
  • Jeg har prøvet begge dele og det smager lige godt :-)
  • Opbevar i køleskab (maks 3-4 dage) eller i fryser (maks 3 måneder)





Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar