mandag den 15. juli 2013

Verdens bedste cookies

Jeg havde fødselsdag i lørdags, så der er blevet holdt et par fødselsdage i sidste uge. Til fødselsdage hører selvfølgelig lækre kager! Til min fødselsdag for min fars del af familien, som inkluderer min farfar, der har sukkersyge, serverede jeg disse bollerdisse cupcakes og disse havregrynskugler - dvs. ene af sunde OG sukkerfri ting! Men for lige at have et lille syndigt indslag (det skal der jo næsten være til en fødselsdag) bagte jeg disse cookies :-)


Disse cookies, synes jeg, er verdens bedste cookies, og jeg går altid tilbage til denne opskrift. Denne portion er ret stor (men den kan godt halveres!), men jeg laver altid denne eller en større portion, da dejen kan ligge i køleskabet i helt op til 4-5 dage. I dette tilfælde var der også dej nok til at bage flere cookies til min 2. fødselsdags-fejring :-)  Dvs. jeg bager meget få og lader resten af dejen ligge i køleskabet. Når man så får lyst til en cookie eller får gæster et par dage efter, så tager man bare et par klumper dej og putter i en forvarmet ovn, og vupti så er der nybagte lækre cookies. Lykken er altså en af disse cookies og et glas iskold mælk :-)

Tip: man kan med fordel fryse dejen ned, for cookiesne bliver lige så gode :-)

Verdens bedste cookies (ca. 30 stk, inspiration: twin food)
Ingredienser:
480g mel
1½-2 tsk salt (jeg kan godt lide den salte smag, så jeg bruger 2 tsk)
275g smør
325g brun farin
200g sukker
3 tsk vanillepulver
2 æg
1 tsk natron
2 tsk bagepulver
250g chokolade (jeg brugte 100g mørk chokolade og 150g hvid chokolade)

Fremgangsmåde:
- pisk sukker, brun farin og smør luftigt med en håndmikser eller røremaskine
- tilsæt et æg af gangen og pisk grundigt efter hvert æg
- bland salt, bagepulver, natron, vanillepulver og mel sammen, og tilføj blandingen lige så stille til skålen mens der piskes med håndmikser, så de tørre ingredienser bliver blandet helt med de våde
- vend groft hakket chokolade i dejen med en grydeske
- nu afvejes lige store klumper af dej, og klumperne lægges bare på på en bageplade (skal ikke gøres flade!)
Tip: jeg lægger seks klumper á 50g på en bageplade - vær opmærksom på at de flyder meget ud!! 
- klumperne bages i ovnen ved 175 grader ved over-undervarme i 16 minutter
- når cookiesne er færdige, tages bagepapiret med cookiesne over på en rist hvor de skal køle af i min. 10 minutter men helst indtil de er helt kolde
- resten af dejen kan puttes i en plasticpose og opbevares i køleskab i 4-5 dage




Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar