Sammen med gammeldags æblekage er denne jordbærkage vores mors yndlings kage! Hun serverer disse to kager så ofte, at det er lige før man bliver helt trætte af dem...men også kun næsten! Denne jordbærkage er et hit hos alle, der smager den, men den er jo også ret syndig og fyldt med lækre, danske jordbær ;-) Vores mors kollegaer har også fået øjnene op for denne lækre kage, så de havde snakket om den i meget lang tid, så jeg lovede at bage kage til alle hendes kollegaer. Derfor er kagen på billedet også en tre-dobling af opskriften herunder.
Tip: Bag bundene dagen inden du får gæster :-)
Jordbærkage (til ca. 8 pers.)
Ingredienser bund:
6 dl havre gryn
2 dl brun farin
200 g smør eller margarine
Ingredienser fyld:
ca. 5-6 spsk nutella (hele kagen skal være helt dækket)
ca. 5 dl piskefløde
3 spsk sukker
1 spsk vanillepulver
1 kg danske jordbær :-)
Fremgangsmåde bund:
- tænd ovnen på 200 grader varmluft
- bland havregryn og brun farin godt sammen i en skål
- smelt smør i en gryde/mikroovn
- tilsæt dernæst det smeltede smør til dejen i skålen, og rør det godt rundt, sådan alt er fordelt godt i dejen
- i et fad beklædt med bagepapir hældes dejen i, og trykkes lidt flad (den skal have en tykkelse på ca. 1-2 cm)
- kagen bages i ovnen i 12 min. eller til den er lækker gylden på overfladen
- efter bagningen lægges kagen på en bagerist hvor den afkøles HELT, før man kan gå videre
Fremgangsmåde fyld:
- når kagen er blevet helt kold smøres nutella ud på kagen, sådan der er et jævnt lag over hele kagen
- dernæst piskes flødeskummet med sukker og vanille, og skummet smøres ud på kagen
- slutteligt lægges friske, halverede, danske jordbær på kagen
- kagen skal gerne serveres med det samme :-)
Jeg er kæmpe fan af jordbærkage og ser også min mors som den bedste - hihi :)
SvarSletMen jeres lyder super spændende, så mon den ikke skal prøves også ? ;)
Ja jordbærkage er det bedste! :-)
SletKagen kan vi 100 % anbefale, den er super lækker og nem at lave! Perfekt til en varm sommer dag. Hilsen Charlotte og Bettina