søndag den 21. juli 2013

Sukkerfri luksus müsli

Et par brune bananer havde ligget i vores frugtskål et par dage, og de måtte selvfølgelig bruges til noget, da jeg på ingen måde bryder mig om brune bananer. Desuden manglede vi noget til at putte ovenpå vores yoghurt om morgenen. Derfor endte jeg med at lave denne sukkerfri luksus müsli med hvad, vi nu lige havde i skabene :-) Den blev lidt luksus-agtig, da jeg tilføjede sukkerfri chokolade til müslien, men det behøver man ikke at tilføje. Banan søder müslien i stedet for fx at bruge honning eller sirup, så det er altså et sundere alternativ til normal müsli. Mine mængdeangivelser kan sagtens ændres efter hvad du har i skabene, og skær evt. ned på mængden af havregryn og byt det ud med noget andet, for der er måske lige rigeligt havregryn i min müsli ;-)


Sukkerfri luksus müsli
Ingredienser:
3-4 modne bananer
450g havregryn
75g solsikkekerner
25g græskarkerner
50g kokosmel
25g kolosflager
75g hakkede mandler
1 spsk kokosolie (evt. smør)
Kanel efter smag
Evt. 100g sukkerfri chokolade eller bare chokolade med høj kakaoprocent

Fremgangsmåde:
- mos bananerne i en skål og bland med havregrynene
- læg herefter i en stor bagepapirs-beklædt bradepande
- solsikkekernerne, græskarkernerne, kokosmel, groft hakkede kokosflager og groft hakkede mandler hældes i bradepanden, og blandes i havregryn-banan blandingen med hænderne  (alt skal gerne være smurt ind i banan og gerne samle sig til små klumper, ellers skal der tilføjes mere banan)
- flad det hele ud på bradepanden og strø kanel over hele blandingen
- sæt i 180grader varm ovn i 10 minutter
- tag ud og tilføj kokosolie og bland godt, hvorefter der evt. strøes med kanel igen
- sæt i ovnen igen i 15-20min hvor der røres i blandingen et par gange
- tag blandingen ud af ovnen, og tilføj ca. halvdelen af den groft hakkede chokolade og rør godt imens chokoladen smelter
- når muslien er helt kold tilføjes resten af chokoladen
- muslien opbevares i en lufttæt beholder




Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar