Tærte er en af mine yndlings retter. Ikke nok med, at det smager fantastisk, så er det også super nemt at lave! Og man kan selv variere, om man vil lave en sund eller usund tærte. Denne tærte er en sund version, da den har grovbund, og da der ikke er et fedt mejeriprodukt i fyldet. Tærten smagte virkelig godt, og den var også lækker i en kold version til frokost dagen efter :-)
Ingredienser tærtedej:
1½ dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1 tsk salt
2 spsk oliven olie
1-1½ dl græsk youghurt (2%)
Fremgangsmåde tærtedej:
- bland alle ingredienserne i en skål, og rør det hele godt sammen
- dejen formes til en klump og sættes på køl i minimum 30 min.
- efter kølingen smøres et tærtefad med en lille smule olie (sådan tærten ikke sidder fast)
- dernæst fordeles dejen ud i formen
- prik med en gaffel i bunden, så undgår du, at der kommer bobler
- tærtedejen forbages i ca. 10-15 min til den er let gylden
Ingredienser fyld:
100 g hakket persille
550 g frisk hel spinat
200 g røget laks i skiver
600 g hytteost.
2 spsk græsk youghurt
½ tsk salt
½ tsk peber
1 spsk paprika
1 spsk karry
Fremgangsmåde fyld:
- mens din tærtebund forbages: start med at skylle den friske spinat, hvorefter alle stilke fjernes
- hak spinaten groft, og kom det i en gryde, hvor du hælder kogenede vand over
- lad det stå i et par minutter
- imens hakkes det røget laks i skiver
- bland hytteost, græsk yoghurt, persille, salt, peber, paprika og karry i en skål, så det er klar til at komme i tærten
- når spinaten har trukket, hældes vandet fra (forsøg at vride så meget vand ud af spinaten som muligt, for at undgå en vandet tærte)
- når tærten er forbagt: begynd med at fordele spinaten, dernæst laksen og hæld slutteligt hytteostblandingen på og fordel den over hele træten
- bag tærten igen i ca. 30 min. eller indtil den er brun på toppen
- server tærten med det samme :-)
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar