onsdag den 3. juli 2013

Gulerodspandekager med salat, kyllingefyld og guacamole

Midt i eksamenslæsningen havde jeg længe haft lyst til at invitere mine veninder på middag, og derfor tog jeg mig endelig sammen og inviterede dem på denne super nemme ret, som man kan hygge med i køkkenet et par stykker. Maden var et hit og fald i meget god jord! Super skøn og sund ret :-) Mængderne svarer ca. til aftensmad til 4 personer.


Gulerodspandekage med salat, kyllingefyld og guacamole
Ingredienser pandekage:
4 æg
3 dl kærnemælk
40 g rugemel
60 g grahamsmel
80 g hvedemel
ca. 350 g økologiske gulerødder (hvis de ikke er økologiske, skal de skrælle)
Salt og peber

Fremgangsmåde pandekage:
- i en skål med elpisker eller i en rørmaskine piskes mælk, æg og salt sammen
- mel tilsættes, og der piskes igen
- riv gulerødderne groft, og kom de revne gulerødder i dejen
- dejen røres godt
HUSK: Dejen må gerne være tyk, men hvis den er for tyk, kan der tilsættes lidt ekstra kærnemælk
- hæld ca. 1-1,5 dl dej på en varm pande (da dejen er tyk, kan du med fordel fordele den med en ske lige når dejen bliver hældt på panden) og steg dem


Ingredienser kyllingefyld:
700 g kyllinge filler
5-10 spsk honning
Salt og peber
Margarine/olie/smør til stegning

Fremgangsmåde kyllingefyld: 
- tø kyllingen op
- skær kylligen i små stykker (ca. 1*1 cm)
- kom fedtstof på panden sammen med honningen, og lad det bruse op
- kom kylligen på panden, og rør godt imens det steger (det kan nemt brænde på pga. honningen)


Ingredienser salat: 
3 tomater
1/2 salat hoved
en halv agurk
2 små peberfrugter
1/2 rødløg

Fremgangsmåde salat: 
- skær alle ingredienserne i passende størrelser og server med det samme


Ingredienser guacamole: 
2 Avokado
1 tomat (man kan også bruge flere cherrytomater)
1 rødløg
Salt og peber

Fremgangsmåde guacamole:
- mos avokadoerne med en gaffel
- hak tomat og løg meget fint
- bland det hele sammen og smag til med salt og peber
- server med det samme


Nyd alle tingene sammen, mens retten er lun, lækker og smagsfuld! Pandekagerne mætter desuden rigtig meget, så er i advaret :-) Et lille tip er, at man kan bruge lidt revet ost sammen med fyldet, det giver lige prikken over i'et!

 

Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar