mandag den 23. december 2013

Havregrynskugler

Jeg er som alle andre danskere vokset op med disse uimodståelige havregrynskugler! Dog kan jeg nok ligeså godt indrømme det med det samme: de er ikke ligefrem sunde… Men det er jo kun jul en gang om året! Og så er det noget, der er rigtig sjovt og hyggeligt at lave med børn. Så jeg lavede disse med en 2-årig, som endte med at spise dejen i stedet for at rulle den til kugler… men ja sådan skal det jo være! Et super dejligt lille projekt med børnene her i julen.


Havregrynskugler
Ingredienser: 
2 dl havregryn
1 dl kokosmel
1 dl sukker
1 tsk vanilje essens
1 spsk vand eller kaffe
1 spsk kakao pulver
100 g blødt smør


Fremgangsmåde:
  • Bland alle ingredienserne i en skål
  • Ælt massen sammen med hænderne
  • Form små kugler og rul dem i kokos mel
  • Opbevar havregrynskuglerne i køleskabet i en beholder
  • Nyd dem kolde og i godt selskab

Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar