tirsdag den 3. december 2013

Barramondi serveret med lun spinatsalat

Jeg elsker fisk! Især fisk her i Australien. Barramondi er en lys fisk, som er fuld af smag og utrolig sund og lækker! Barramondi udskiftes selvfølgelig bare med en anden slags lys fisk, hvis man er i Danmark. Til denne ret lavede jeg en slags spinat salat. Denne salat består af friske rå spinat med stegt bacon, basilikum, rød peber, pinjekerner og soltørret tomater. Salaten er fuld af lækker smag, og den passer perfekt til lys fisk! Nem, sund og lækker aftensmad, som kan laves på under 30 min... Så her er der ingen undskyldninger for ikke at lave sund og lækker mad! :-)


Barramondi  serveret med lun spinatsalat (4 pers.)
Ingredienser:
150-200 g baby spinat
50 g bacon (hakket)
1 god håndfuld friske basilikum blade
80 ml oliven olie (til stegning)
½ rød peberfrugt (groft hakket)
1 håndfuld soltørrede tomater (groft hakket)
50 g pinjekerner
20 ml balsamico eddike
10 ml oliven olie (til dressingen)
Salt
Peber
4 x 200 g hvid fiskefillet (jeg brugte barramondi filleter uden skind)



Fremgangsmåde:
  • Snit baby spinaten fint 
  • Steg pinjekernerne på en meget varm pande uden fedtstof
  • Steg bagefter det hakkede bacon på panden til det er sprødt 
  • I baconfedtet tilsættes 1 spsk olivenolie, og derefter svitses de friske basilikum blade hele
  • Tag dem af og læg dem til side sammen med bacon
  • Dernæst svitses rød peber og soltørrede tomater på panden 
  • Slutteligt steges fiskefilleterne i olivenolie (spar ikke på olien, da det blot vil gøre fisken tør!)
  • Bland balsamico, olie, salt og peber i en lille skål, og rør det godt sammen
  • Hæld denne dressing over den lune salat lige inden servering
  • Server straks fisken sammen med den lune salat 


Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar