Normalt er chokoladekager utrolig usunde, men denne er ikke helt så slem, som de andre! Den indeholder nemlig bønner, som faktisk gør, at kagen bliver utrolig svampet og lækker. Jeg lavede denne kage af ren og skær kedsomhed, og det var alle i familien ret glade for bagefter! Så ja hvis du vil prøve at lave en lidt anderledes chokoladekage, så er denne et fantastisk mulighed. Sjov og nem at lave! Der er igen undskyldninger, specielt ikke hvis man bager til en, der har glutenallergi :-) Jeg serverede min kage med hjemmelavet sund banan is, som kun er lavet af banan! Dette var utrolig lækkert sammen. Den perfekte lille snack til eftermiddagskaffen :-)
Ingredienser:
420 g røde kidneybønner drænet (gerne fra dåse)
1 spsk kaffe (kan erstattes af vand)
1 spsk vanilje ekstrat
70 g bage-kakaopulver (kan erstattes af ca. 50 g raw kakaopulver)
1 tsk bagepulver
0,5 tsk natron
0,25-0,5 tsk salt
125 g smør
5 æg
180 g sukker
- Tænd ovn ca. 200 grader varmluft
- I en blender blendes bønnerne, kaffe/vand, 1 æg og vanilje til puré
- Stil derefter puréen til side til senere
- I en skål med elpisker/røremaskine piskes smør og sukker
- Pisk det luftigt
- Tilsæt de sidste 4 æg og pisk luftligt igen
- Tilsæt bønneblandingen og rør godt
- Tilsæt kakaopulver, bagepulver, natron og salt og rør godt
- Kom dejen i en rund kagefom/springform beklædt med bagepapir over alt (dejen er meget flydende)
- Bag i ovnen i ca. 30-45 min eller til kagen ikke er flydende i midten længere (dette kan man tjekke ved at stikke i kagen, og herved se om kagen hænger ved)
- Nyd til en god kop kaffe og evt. med banan is til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar