tirsdag den 8. oktober 2013

Chokolade cupcakes med cookie dough surprice og cookie dough frosting

I den senste uge har jeg fået mig en besættelse, som er så usund men samtidig er så lækker! Jeg har altid været stor fan af cookie dough, men nu er jeg altså blevet besat af cookie dough ;-) Jeg kan slet ikke få nok af den søde og cremede cookie dough med lækre stykker af chokolade i! Derfor tænkte jeg, at jeg ville gå all-in en dag hvor jeg var i køkkenet med min veninde. Vi begyndte at eksperimentere med cupcakes fyldt med cookie dough! Og wow de kager vi fik lavet var vildt gode og lækre!! De smager så skønt af den lækre cookie dough! Dog er de meget søde, så man kan heldigvis kun spise en af gangen, hvilket jeg tror, er ret godt for mig! Ellers var jeg nok bare gået amok og havde spist dem alle lige med det samme :-) Men hvis du har lyst til at lege lidt i køkkenet er disse cupcakes perfekte for dig. De er lækre og super sjove at lave enten alene eller med en veninde i køkkenet! :-)


Chokolade cupcakes med cookie dough surprice og cookie dough frosting (12 cupcakes)
Ingredienser chokolade cupcakes: 
130 g hvedemel
30 g kakaopulver usødet
50-70 g sukker
75 g brun farin
3/4 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/2 salt
1,8 dl mælk
0,8 dl olie
1 tsk vanilje ekstrakt
2 æg


Ingredienser cookie dough:
55 smør
75 brun farin
50 rør sukker
1 æg
½ dl mælk
1 tsk vanilje ekstrat
130 g hvedemel
½ tsk salt
60 g mørk chokolade (jeg brugte kogechokolade)
ekstra: 65 g mel (tilføjes først efter du har tager 2 dl af cookie dough massen fra)

Ingredienser frosting: 
60 g smør
110 flormelis
2 dl cookie dough uden chokolade og ekstra mel


Fremgangsmåde chokolade cupcakes: 
  • Tænd ovn på 180 graders varmluft 
  • I en skål/røremaskine blandes mel, kakaopulver, sukker, brun farin, natron, bagepulver og salt, og det hele røres godt ud
  • Dernæst tilsættes mælk, olie, vaniljeekstrakt og æg
  • Rør igen godt til dejen er rørt helt ud
  • Fordel dejen i de 12 cupcakes forme (fyld ca. formene 2/3 dele op, da de hæver en del) 
  • Bag dine cupcakes midt i ovnen i ca. 20 min. 


Fremgangsmåde cookie dough: 
  • I en skål/rørmaskine piskes smør, sukker og brun farin indtil blandingen er lys og luftig
  • Dernæst tilsættes mælk og vaniljeekstrakt
  • Rør godt efter dette
  • Tilsæt de første 130 g hvedemel og saltet og rør dejen godt ud
  • Tag nu 2 dl af cookie doughen fra og sæt i køleskab til senere brug i frostingen (cookie doughen er her meget blød i det, hvilket er godt til frostingen) 
  • Tilsæt de ekstra 65 g mel til den cookie dough der ikke er i køleskabet
  • Tilføj dernæst også hakket mørk chokolade 
  • Sæt nu også denne cookie dough på køl og gem til senere brug 


Fremgangsmåde cookie dough frosting:
  • Kom smørret i en skål og pisk det med en elpisker til det er luftigt 
  • Tilsæt flormelis lidt af gangen under piskning
  • Pisk til massen er ensartede og luftig 
  • Tilsæt den cookie dough fra køleskabet der er uden ekstra mel og chokolade (altså den første portion du tog fra, altså de 2 dl) 
  • Pisk igen til du har en let, lys og luftig frosting 
  • Stil derefter frostingen på køl 


Fremgangsmåde sammensætningen af cupcakes: 
  • Med en kniv udhuler du små trekantet huller i hver kage og op kommer en lille snurretop ligende stykke kage 
  • Af denne snurretop skæres bunden af, sådan du kun har toppen tilbage (det der skæres fra kan du passende spise mens du udhuler!)
  • I hvert hul du laver fylder du cookie dough i altså den resterende potion som indeholder chokolade og ekstra mel 
  • Når hullet i kagen er fyldt kommer du "kage låget/toppen" på igen
  • Dette skal gøre ved alle cupcakes'ne 
  • Slutteligt fordeles ligeligt frostingen på cupcakes'ne og de stilles på køl indtil servering
  • Nyd hver en bid af denne syndige cupcake!




Bettina

2 kommentarer:

  1. Sikke en farlig opskrift! Jeg elsker simpelthen også bare cookie dough og havde da aldrig tænkt på at man kan lave frosting med det :O Disse cupcakes kommer til at blive lavet hos mig - meget snart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en rigtig farlig opskrift! Men de er så lækre! Tror også snart de skal laves igen i mit køkken, men jeg advare dig.. De er vanedannende! ;-)
      - Bettina

      Slet