lørdag den 19. oktober 2013

Cæsar salat a la Australien

I Australien er cæsar salat noget helt andet end det vi forbinder det med i Danmark! I Australien har de det med at komme æg i alt, hvilket godt kan blive lidt for meget nogle gange, men netop i denne salat er det rigtig lækkert! Det giver mere fylde og godt med protein. Og så er der selvfølgelig også bacon i... hvem kan ikke lide bacon i alt? Så ja denne cæsar salat er et godt og anderledes alternativ til den man plejer at lave i Danmark! :-)


Cæsar salat a la Australien (4 personer)
Ingredienser salat:
200 g salat blade
1 stor avokado 
Frisk parmesanost revet (mængde efter behov)
4 æg (hårdkogt)
4-8 stykker bacon

Ingredienser brødtern: 
Nogle skiver daggammelt brød 
3 fed hvidløg
½ dl oliven olie 
Salt 
Peber  
Fremgangsmåde: 
  • Skær brødet ud i tern og kom dem i en skål
  • Hæld olien over og lad det trække sammen med hvidløg knust i en hvidløgs presser, salt og peber
  • Lad det trække i ca. 20 min. 
  • Tænd ovn på 200 graders varmluft
  • Imens koges æggene (kog dem i ca. 8-10 min)
  • Steg bacon ved høj varme sådan det bliver meget sprødt 
  • Lad æg og bacon køle helt af 
  • Spred dine brødtern ud på en bageplade og bag dem i ca. 30 min. eller til de er gyldne og sprøde
  • Imens skæres salat og avokado ud og kom det i en skål 
  • Tilsæt æg skåret i skiver og bacon skåret i små tern 
  • Drys revet parmesan ost over salaten 
  • Tag brødternene ud af ovnen og server dem lune til salaten
Tip server eventuelt salaten med cæsar dressing hvis du vil gå all in! 


Bettina 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar