mandag den 7. oktober 2013

Æble-tomat salat med balsamiko-lime dressing

Forleden dag ville jeg diske op med en anderledes salat, og derfor kom jeg frem til denne fantastiske salat, som har en helt unik sammensætning både mht. smag og konsistens! Jeg synes selv den blev utrolig lækker! De søde æbler sammen med de friske tomater og så den lidt stærke dressing er den perfekte sammensætning :-) Perfekt salat at nyde sammen med en stor bøf, hvilket jeg også gjorde på min terrasse i 35 graders varme! Ja livet her i Darwin er ved at blive varmt. Nogle dage lidt for varmt når man jo også skal arbejde... Men ja nok om varme og mere om mad! Salaten her kan jeg stærkt anbefale. Den er utrolig lækker! :-)


Æble-tomat salat med balsamiko-lime dressing (tilbehør til ca. 4 pers., inspiration: ganeoggaffel)
Ingredienser:
5 tomater 
4 æbler 
3 forårsløg 
2 håndfuld mandler 
1 håndfuld mynte blade
5 spsk oliven olie 
5 spsk balsamiko eddike
1 spsk lime saft
1 nib salt


Fremgangsmåde:
  • Skyl alle dine grønsager
  • Skær tomater og æbler i små tern og kom dem i en stor skål
  • Snit dine forårsløg fint og kom dem i skålen 
  • Hak dine mynteblade fint og bland dem godt rundt i skålen 
  • Hak dine mandler groft (du kan med fordel varme dem på en pande først, dette havde jeg dog ikke tid og salaten var utrolig lækker alligevel)
  • Fordel mandlerne i skålen
  • Bland olie, balsamiko og lime saft i en lille skål med et nib salt, og rør det hele godt rundt og bland derefter i salaten 
  • Server salaten med fx et godt stykke oksekød
  • Og nyd hver en bid! 

Bettina 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar