mandag den 3. februar 2014

Quinoa-edamame salat

Denne ret er super nem at lave, og så smager den helt fantastisk! Super frisk og lækker, og så er den endda ikke ret dyr at lave, hvilket for mig helt klart er et kæmpe plus :-) Denne quinoa-edamame salat og den tilhørende dressing er inspireret af Asien, hvilket gør den lidt anderledes, men utrolig lækker!! Som tidligere nævnt, så er australierne helt vilde med at spise æg (og andre proteinrige madvarer), så derfor kom jeg også æg i denne salat, men de kan undlades.


Quinoa-edamame salat (4 pers.)
Ingredienser salat:
280 g edamame bønner vejet med skal (kaldes også soya-bønner)
200 g hvid quinoa
100 g frosne grønne bønner (optøet)
2 store forårsløg (eller 4 mindre)
1 spsk sesamfrø
4-6 æg (kan undlades)

Ingredienser dressing:
1 tsk knust ingefær
1 tsk dijon sennep (for en stærkere version benyttes wasabi paste)
2 spsk sesamolie
2 spsk soya sovs
saften fra 1 lime frugt
1-2 spsk maple sirup (eller honning)



Fremgangsmåde: 
  • Start med at koge quinoa med ca. 0,5 liter vand i 15-20 minutter ved middel lav varme
  • Kog også æggene, og lad dem derefter køle af
  • Imens fjernes skallen fra edamamebønnerne, og de kommes i en skål
  • Hak de grønne bønner og forårsløg, og kom dem i skålen
  • Skær æggene ud og kom dem i skålen 
  • Når quinoaen er færdig og afkølet, blandes den også i skålen 
  • Når dressingen skal laves, så blandes alle ingredienserne i en lille skål eller bøtte og ryst/pisk det godt sammen 
  • Lige før servering hældes dressingen over salaten 
Bettina 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar