tirsdag den 4. februar 2014

Proteinrig avocado-hindbær smoothie

Da jeg først så ideen med at tilføje avocado i en smoothie for at gøre den cremet og lækker og desuden tilføje noget sundt fedt, så var jeg nu lidt skeptisk. Men min skepsis er blevet gjort til skamme, for ideen med avocado i smoothie er virkelig et hit! Det gør smoothien så cremet og lækker sammen med skyr. Når vi snakker proteinrig smoothie, så tænker de fleste nok på skyr og proteinpulver. Jeg har et ambivalent forhold til proteinpulver, men jeg har dog en bøtte med proteinpulver, for det er virkelig smart, at bare kunne drikke ½-1 scoop blandet med mælk lige efter en træning, hvis man har travlt efter træningen og derfor ikke har tid til at spise og lave rigtig mad, og så mætter det virkelig godt! Det er ret sjældent jeg bruger proteinpulver, men jeg har afprøvet denne opskrift både med og uden proteinpulver, og jeg må indrømme, at den er klart bedst uden proteinpulver! Så den anbefaling er hermed givet videre, men hvis man er vant til/vild med proteinpulver, så er den sikkert også lækker med proteinpulver i ;-)


Proteinrig avocado-hindbær smoothie (inspiration: workoutwithme)
Ingredienser:
½ avocado (jeg brugte 1 hel da den var meget lille)
50-60g frosne hindbær (svarer til 2 håndfulde)
4 spsk skyr (man kan altid tilføje mere)
Lidt vand (til konsistensen passer)
Evt. ½ scoop Strawberry White Chocolat proteinpulver

Fremgangsmåde:
  • Hvis der bruges proteinpulver så start med at rør det godt ind i skyr'en
  • Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender
  • Tilføj vand indtil konsistensen er som ønsket
  • Hvis der ikke tilføjes proteinpulver, så tilføj nogle skiver frossen banan eller lidt flydende stevia

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar