Ja jeg elsker brød! Hvem gør ikke det? Disse boller er super lækre og svampede pga. kartoflerne, og de holder sig sådan i et par dage, hvis de opbevares i køleskabet. Bollerne er også yderst egnet til at blive frosset ned, sådan så man altid har lidt lækkert brød, hvis sulten skulle komme snigende :-) Nemme at lave og super lækre til madpakken eller blot som weekend morgenbrød! :-)
Grove boller med kartoffel (15 stk)
Ingredienser:
4 dl vand
3 skrællet kartofler (revet)
3 dl kærnemælk
25 g gær
1 spsk olivenolie
1 spsk honning
1 tsk salt
500 g groft rugemel
500 g hvedemel
Fremgangsmåde:
- Bring vandet i kog i en lille gryde
- Når det koger, kommes de groftrevet kartofler i
- Lad det koge i ca. 3 min under låg hvor der røres jævnligt
- Kom kartoffel "grøden" i en skål/rørmaskine, og kom kærnemælken i
- Herefter røres gæren helt ud i kærnemælksmassen
- Tilsæt derefter resten af ingredienserne (med fordel kan der holdes lidt tilbage med hvedemelet, til senere gennemæltning)
- Dæk dejen med et viskestykke og lad den stå et lunt sted til hvæning i ca. 1½-2 timer
- Tænd ovnen på 220 graders varmluft
- Slå dejen ned, og ælt dejen igennem
- Herefter formes der 15 boller
- Lad dem efterhæve i 15 min, og derefter pensles bollerne med kærnemælk, og der dryses med lidt salt på toppen
- Bag i ca. 15-20 min eller til de bliver gyldne
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar