Jeg savner danske rodfrugter og især rødbede, som nok er min ultimative yndlings-rodfrugt! Men rødbede kan man desværre ikke få her i Australien, men jeg tænkte, at jeg alligevel skulle prøve at give Australiens rodfrugter en chance. Det gjorde jeg så, og de blev super lækre, sprøde og fulde af smag pga. krydderierne. De faldt i rigtig god jord, og de endte alligevel op med at minde mig en del om Danmark, så det var jo meget dejligt! :-)
Ingredienser:
1/2 kålrue (ca. 250 g)
1 stort rødløg
5 mellem store kartofler
4 store gulerødder
1 stykke batat (sød kartoffel, se billedet)
3 fed hvidløg
Ca. 1/2 dl oliven olie
Paprika
Karry
Salt
Peber
2 spsk sesamfrø
NB: Til jer i DK så kom endelig rødbede i blandt rodfrugterne!
Fremgangsmåde:
- tænd ovn på 200 grader varmluft
- vask alle ingredienserne og snit dem i små stave
- kom dem i en skål eller endnu bedre en stor pose
- kom olie og krydderier i og ryst/rør det hele godt rundt
- kom rodfrugterne på en bageplade beklædt med bagepapir
- drys sesamfrø med let hånd over bagepladen
- kom rodfrugterne i ovnen i ca. 40-45 minutter eller til de er gyldne og tilpas sprøde
- nyd dem med det samme som tilbehør til fx kød (jeg serverede mine med linse bøffer og soya som dressing)
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar