mandag den 23. september 2013

Power spinat smoothie (sukkerfri)

Efter en lidt for travl uge hvor 24 timer bare er alt for få timer i døgnet, er min krop lidt halvsløj eller halvsyg. Det føles som om mit immunforsvar ikke ligefrem er i topform, og det skal det jo gerne være! Derfor lavede jeg en smoothie prop-fyldt med vitaminer, jern og kalcium og andet godt i weekenden efter skøn, lang morgentræning med yndlings træner og sød veninde. Sådan en weekendmorgen med morgentræning og efterfølgende en lækker weekend-morgenmad så som sunde vafler eller nybagt grydebrød eller bare denne smoothie her er altså ikke at kimse ad :-) Denne smoothie mætter meget, og den er ikke fyldt med sukkerfyldte bær og frugter, så den er en god mellemmåltids erstatter, der ikke giver for store blodsukker-udsvingninger!


Power spinat smoothie (sukkerfri) (1 stort glas)
Ingredienser:
25 g mandler (brug med fordel mandelmel)
50 g banan (gerne frosne bananstykker)
50 g frossen spinat
1 dl vand
50 g agurk (kan erstattes med omkring 0,5 dl vand)
1 drys kanel (det smager skønt, så jeg brugte en del)
1 knsp vanillepulver
Ca. 5 dråber flydende Stevia (kan evt. erstattes af lidt alm. sukker)


Fremgangsmåde:
  • Blend mandlerne til mel
  • Tilføj frosne bananstykker, frossen spinat, vand og agurk og blend indtil alt er helt fint blendet og der ingen klumper er
  • Smag nu til med kanel, vanillepulver og flydende Stevia
  • Nyd den skønne drik iskold!
Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar