Forleden fik vi gæster på besøg, og jeg tænkte straks på, hvad jeg skulle servere for dem. Jeg var faldet over denne opskrift tidligere, så jeg tænkte, jeg ville give kokostoppene et forsøg. De er rigtig lækre: søde og runde i smagen af kokos. Desuden er de utrolig nemme at lave, hvis man pludselig får gæster en dag. Og så er de jo generelt også bare utrolig fine!
Kokostoppe (inspiration: smagsløjer, ca. 30 stk.)
Ingredienser:
3 æg
220 g sukker
400 g kokosmel
6 spsk hvedemel
4 spsk kokos olie eller normal olie
1½ vanille stang
150 g mørk chokolade
Fremgangsmåde:
- pisk æg og sukker rigtig godt sammen
- bland vanille, kokosmel og hvedemel ned i æggeblandingen
- hæld slutteligt kokosolien i
- rør det hele godt ud
- form derefter kokostoppene og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir
- bag dem ved ca. 170 grader i ca. 15 min. til toppen er blevet let gylden
- køl kagerne helt af
- smelt chokolade i en skål over et vandbad
- dyp bunden af kokostoppene i chokoladen og lad chokoladen størkne
- kokostoppene kan nu serveres
Bettina
De ser sørme lækre ud. Jeg har altid lavet dem kun med æggehvider og har aldrig overvejet at bruge hele ægget. Det er jo ret smart, hvis ikke blommerne har et andet formål.
SvarSletJa de er super lækre! Ja jeg forsøger altid at bruge hele æg, sådan man undgår mad spild.. ;-)
Slet- Hilsen Bettina
Ja, kokos er lækkert! Du skulle prøve at lave dem med kokos mel og kondenseret mælk, de bliver så lækre og det er så nemt så nemt......;-)
SvarSletHej! Ja kokos er det bedste! Men ja kondenserede mælk er super lækkert! Bruger det ofte i mine kage/desserter! Tak for tippet! :-)
Slet- Hilsen Bettina