lørdag den 28. september 2013

Lasagne a la Australien

Lasagne er noget, der altid er relativt nemt at lave, især hvis der kommer gæster på besøg, da man ikke behøver at stå i køkkenet og lave maden mens gæsterne er der, men derimod kan lave den i forvejen. Ja lasagnen kan endda laves dagen inden den skal spises, hvilket gør denne ret super praktisk! Desuden er denne ret ovenikøbet også super lækker, og den er altid et hit blandt børn. Denne lasagne har en del lækre grønsager i bolognaise sovsen, hvilket gør den lidt sundere. Jeg servere nu alligevel altid min lasagne med frisk salat af den ene eller den anden slags, bare for at få lidt flere grønsager indenbors :-)


Lasagne a la Australien
Ingredienser bolognaise sovs:  
80 g selleri
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 rødløg
1 håndfuld friske basilikumsblade
50 g oliven olie
200 g hakket svinekød
200 g hakket oksekød
1 lauerbærblad
Salt
Peber
Et par riv fra en muskatnød (den fineste side på rivehjernet)
70 g rødvin
50 g vand
150 g tomat sovs
200 g tomat puré

Fremgangsmåde bolognaise:
  • Alle grønsagerne hakkes meget fint 
  • I en gryde: olie opvarmes og kødet kommes i (lad kødet blive svitset)
  • Tilsæt grønsagerne, salt, peber og muskat nød 
  • Lad det hele koge op i ca. 10-15 min under omrøring 
  • Tilsæt tomatsovs og tomatpure, rødvin, vand og laurbærbladet og lad det hele koge i ca. 15-20 min igen
  • Slutteligt smages bolognaisen til med salt og peber
  • Fjern laurbærbladet
  • Tip: Lav bolognaisen dagen før din lasagne. Sådan du ikke skal bruge alt for lang tid i køkkenet 


Ingredienser béchamel sovs:
1 liter sødmælk 
100 g mel 
60 g smør 
1 tsk salt 
1 tsk muskatnød (revet på den fineste side af rivehjernet)

Fremgangsmåde béchamel sovs: 
  • I en tykbundet gryde smelt smørret og tilsæt melet, rør godt til der ikke er nogen mel klumper 
  • Tilsæt mælk og rør godt
  • Dernæst tilsættes muskatnød og salt 
  • Sovsen koges i ca. 10 min under medium varme 

Ingredienser resten af lasagnen: 
Ca. 200 g revet ost. 
Ca. 200-300 g friske lasagne plader 


Fremgangsmåde resten af lasagnen:
  • Tænd ovn på 180-200 graders varmluft
  • I et lasagnefad kommes lidt af bolognaise sovsen i (dette gøres for at bunden ikke kommer til at hænge fast efter bagning)
  • Start opbygningen af lasagnen: friske lasagneplader, bolognaise sovs, bachamel sovs og drys et lag revet ost
  • Sådan forsætte du til du løber tør for dine ingredienser (gem lidt bachamel sovs og ost til toppen)
  • Toppen af lasagnen: hæld bechamel sovsen på toppen og drys ost på 
  • Bag lasagnen i ovnen i ca. 30-40 min eller til den er perfekt lysebrun på toppen


Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar