mandag den 10. marts 2014

Yndlings lemon curd med citron og bergamotte

Til alle aarhusianere vil jeg lige komme med en anbefaling af et fantastisk the-sted ved åen, der hedder Simply Tea. De har den bedste the, stedet er hyggeligt, og betjeningen er så rar. Det bedste ved Simply Tea er dog deres afternoon tea! Når man køber denne, får 2 personer en god kande the og både quiche lorraine, fingersandwich, friskbagte scones med clotted cream og jordbærmarmelade og desuden nogle fantastiske hjemmelavede småkager, kager og tærter. Hos Simply Tea har jeg, de forskellige gange jeg har været der, fået lemon curd til deres scones, på en cheesecake og som lemon curd creme i macarons - dog ikke på samme tid ;-) Deres lemon curd smager virkelig godt, og derfor blev jeg lykkelig, da jeg så, at opskriften på denne ligger på deres hjemmeside. Herhjemme spiste vi lidt af lemon curden på de skønne pandekager på den internationale pandekagedag :-)

Tip: bergamotte er en speciel citrusfrugt, som jeg fik med i en Aarstiderne grøntsagskasse, men lemon curden kan sagtens laves bare af øko citroner, hvilket vist er mest almindeligt :-)


Yndlings lemon curd med citron og bergamotte (inspiration: simplytea)
Ingredienser:
1 dl citrus saft (jeg brugte 1,5 citroner og 1 bergamotte)
Skal fra citroner og bergamotte
100g sukker
50g smør
1 æg
1 æggeblomme


Fremgangsmåde:
  • Afvej sukkeret og hæld i en skål, der placeres over en gryde med kogende vand
  • Riv skal af citrusfrugterne og kom i skålen
  • Pres citrusfrugterne (du skal gerne få 1 dl saft) og tilføj til skålen
  • Imens piskes æg og æggeblomme sammen med en gaffel i et glas eller en lille skål
  • Når al sukker er smeltet, tilføjes æggene og der piskes grundigt
  • Pisk ofte indtil massen tykner eller indtil massen er 70-75 grader varm 
  • Når lemon curdener færdig hældes den på et skoldet syltetøjsglas 
  • Nyd på en pandekage eller på en kage eller scones :-)
Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar