tirsdag den 11. marts 2014

Indisk butter chicken

Indisk mad er noget, jeg er begyndt at interessere mig lidt mere for, da det altid er utrolig lækkert! Denne ret er ikke helt sund, da der er en del smør i, men så passer den vel perfekt, hvis man spiser LCHF.. Og denne ret smager himmelsk! Så hvis man er til lækker, indisk mad, så er denne version af butter chicken helt sikkert noget, der skal prøves. Denne butter chicken er super lækker og fuld af smag! Dog lige en advarelse: brug ikke dine yndlings ske til at røre i denne ret, for gurkemejen farver meget :-)


Indisk butter chicken (4 pers.)
Ingredienser: 
5 g spidskommenfrø (evt. stødt spidskommen)
5 g fennikel frø
3-4 fed hvidløg
2-3 cm frisk ingefær
1 løg
100 g smør
1 spsk olivenolie
4 friske, modne tomater
150 g cashewnødder
100 g vand
Ca. 500-600 g kylling
200 g yoghurt natural
1 tsk garam masala
1 tsk gurkemeje
Ca. 0,5-1 tsk salt

Fremgangsmåde: 
  • Søg for alle dine krydderier er fintmalet, hvis ikke så brug en morder eller kaffekværn 
  • Skræl hvidløg og ingefær og knus dem, og hak desuden løget meget fint 
  • I en tykbundet gryde kommes løg, hvidløg, ingefær, smør og olie i
  • Svits det i ca. 3-5 min.
  • Hak tomaterne fint, og kom dem i gryden med cashewnødder og vand
  • Blend dette helt fint med en stavblender (der skal ikke være nogen klumper) 
  • Tilsæt kylling, yoghurt, garam masala, spidskommen, fennikel og gurkemeje og salt, og lad det koge i ca. 20 min eller til kyllingen er færdig kogt (rør jævnligt!) 
  • Server retten varm med brune ris (tager ca. 25 min om at koge) eller blomkåls ris og eventuelt frisk koriander 

Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar