lørdag den 29. juni 2013

Tre hurtige med tomat

Uhm hvor glæder jeg mig til at mine tomatplanter på terrassen har lækre røde tomater til mig. Men indtil det sker, ja så må man jo købe sig fra det (selvom dem i butikkerne ikke smager lige så meget af sol og sommer). Her kommer dog tre hurtige opskrifter med tomater, som kræver smagfulde sommer-tomater, for ellers smager de af ingenting :-) 

Tip: Husk at tage tomaterne ud af køleskabet noget tid inden de skal bruges - køleskabskolde tomater smager ikke af meget. Husk desuden at salte tomaterne en lille smule, så smager de ekstra lækkert!

Tomat og mozzarella salat
Ingredienser:
3-4 store tomater
1 kugle frisk mozzarella
½ bakke blandet salt
2 friske forårsløg
Salt

Fremgangsmåde:
- læg den blandede salat på en tallerken, skær mozzarella og tomat i skiver og fordel udover salaten og hak forårsløgene fint og drys det over




Lækker tomat mad
Ingredienser:
2 skiver rugbrød eller grov franskbrød
1 stor tomat
1 forårsløg
smørreost naturel
salt

Fremgangsmåde:
- smør brødene med smørreost, og fordel skiver af tomat ovenpå brødet hvorefter der drysses med finthakket forårsløg




Pasta, pesto og tomat (aftensmad til 2 personer)
Ingredienser:
5 store cherry tomater eller 10 små
ca. 200g fuldkorns pastaskruer
1 muffinform fyldt med frossen (eller frisk) pesto - i dette tilfælde er det denne lækre ramsløgspesto

Fremgangsmåde:
- tø pestoen op eller lav en omgang frisk pesto
- kog pastaen i saltet vand, imens skæres tomaterne i kvarte eller halve
- server og nyd enten helt blandet sammen eller dyp tomater og pasta i pestoen



Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar