mandag den 3. juni 2013

Sund pizza med blomkålsbund

Jeg elsker pizza! Problemet er bare, at pizza kan være ret usundt. Derfor har jeg her lavet den nu så populære blomkåls-pizzabund for at få et sundere alternativ til den normale pizzabund. Pizzaen her smagte rigtig rigtig godt! Man kan godt smage, det ikke er en normal pizza, men den var lækker på en helt anden måde! Jeg synes personligt at den nærmest var bedre, da man undgår den dårlige samvittighed, man altid får, efter man har spist normal pizza ;-) Og så har man jo også spist en del grøntsager, når man har spist denne pizza, da der er et  helt blomkålshoved i denne dej!


Pizza med blomkålsbund
Ingredienser blomkålsbund:
1 lille blomkålshoved (mit vejede 370 g)
2 æg
salt og peber
1 tsk oregano
50-60 g revet cheddar ost


Ingredienser fyld:
1 dåse tomatsovs/tomatpure
2 fed hvidløg
½ - 1 lille dåse majs
1 lille dåse ananas
1 pakke italiensk lufttørret skinke (serrano skinke)
Ost til toppen (blanding af mozzarella og cheddar)
Salt
Peber


Fremgangsmåde:
- hak blomkålen i små stykker, og kom de små stykke i en skål
- tilsæt æg, ost og krydderier i skålen
- blend det hele med en stavblender, til massen er helt kørt igennem og slimet
- bag bunden uden fyld i 10-15 minutter ved 200 grader


- efter forbagningen kommes der fyld på pizzaen: tomat smøres ud, kom finthakkede hvidløg på og krydderier
- læg skinken på, dernæst ananas og majs
- afslut med ost
- bag pizzaen igen i ca. 10-15 minutter til osten er lækker gylden

Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar