mandag den 3. juni 2013

Rabarbersaft med et twist af skumfidus

Endelig fik vi afleveret vores specialeprojekt i fredags, og i weekenden har jeg således plyndret rabarberne i vores mors have! Jeg elsker virkelig rabarber, så jeg kom til at tage 2 kg med hjem ;) Jeg har også kigget langt efter rabarberne længe i supermarkederne, men at give penge for rabarber virker lidt dumt, når der er så mange i vores mors have :) I denne opskrift har jeg gået efter, at skulle tilsætte så lidt sukker som muligt, men saften skulle selvfølgelig også smage lækkert... Og så er der skumfiduser i! Jeg tror dog mest de giver en anden konsistens til saften, men sjovt, det er det :)



Rabarbersaft 
Ingredienser:
500g rabarber
200g rørsukker
5 almindelig størrelses skumfiduser (jeg brugte ca. 25 små)
Saften fra 1/2 citron 
2 spsk vand
3,75 dl vand



Fremgangsmåde:
- smelt skumfiduserne med de 2 spsk. vand
- skær rabarberne i mindre stykker
- når skumfiduserne er smeltet, så tilsættes rabarberne og 3,75 dl vand
- lad koge indtil rabarberne er helt udkogte
- si saften fra
- hæld nu saften i en rengjort gryde og tilsæt rørsukker og saften fra citronen
- lad koge og fjern det hvide skum
- saften er færdig, når der ikke bliver ved med at komme mere hvidt skum i overfladen
- hæld saften på en flaske, der inden er blevet skoldet med kogende vand
- opbevares i køleskab i tre uger
- saften skal fortyndes (efter smag) med vand, når den skal bruges :)





Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar