lørdag den 22. juni 2013

Knækbrød af fiber havregryn

Knæk knæk knæk! Sprøde ting er noget jeg elsker. Og brød er noget jeg elsker. Derfor er knækbrød for mig jo en perfekt snack når lækkersulten melder sig! Disse knækbrød bliver super sprøde, og de smager rigtig, rigtig godt. De er perfekte her i eksamenstiden, hvor man hele tiden er lidt for lækkersulten (overspringshandling), og disse knækbrød er overraskende sunde, og de består nærmest kun af kerner :-) 


Knækbrød (til ca. 2 bageplader)
Ingredienser: 

1½ - 2 dl grove fibre havregryn
1 dl sesamfrø
1½ dl hørfrø
1½ dl græskarkerner
1½ dl solsikkekerner
3 dl grahamsmel
1½ tsk bagepulver
2 tsk fint salt
1½ dl olivenolie


Fremgangsmåde: 
- bland alle ingredienserne i en skål og rør godt rundt 
- tænd for ovnen på 200 graders varmluft og lad dejen stå i 10 min. 
- dernæst tag 2 stykker bagepapir og kom halvdelen af dejen ind i mellem og rul det flad med en kagerulle
- gør dette med al dejen af 2 omgange 
- bag knækbrødet i 15-20 min. når det tages ud af ovnen, skal det skæres i passende stykker med det samme ellers bliver det hårdt, og dermed knækker det, når man forsøger at skære i det
- det er også muligt at skære knækbrødet ud inden man bager det, så undgår man,at det knækker
- nyd knækbrødet afkølet med lækkert pålæg



Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar