lørdag den 8. juni 2013

Sukkerfri frosting af to ingredienser

Til sunde, sukkerfri cupcakes hører sig selvfølgelig en sukkerfri frosting til. Her har jeg lavet en frosting af to ingredienser, uden tilsat sukker men kun sødme fra kokosmælken og lækker smag fra den mørke chokolade. Opskrifter med få ingredienser er altså smarte, og det er utroligt, at man kan lave noget så lækkert af to ingredienser! Opskriften på frostingen her må faktisk være et hit både blandt de der er lever efter princippet palæo/stenalderkost/LCHF, blandt veganere og personer med sukkersyge! Jeg ved godt, at man ikke må få specielt meget fedt, når man har sukkersyge, men engang imellem burde denne frosting dog være tilladt :) Senere kommer der en opskrift på nogle sukkerfri chokolademuffins, som er virkelig gode!



Sukkerfri frosting af to ingredienser
Ingredienser: 
1 dåse kokosmælk (ikke light!!) 400ml
1 plade sukkerfri chokolade 200g (en chokolade med høj kakaoprocent kan til nød bruges)

Fremgangsmåde:
- put kokosmælk i køleskab natten over
- næste morgen vendes dåsen og åbnes, og kokosvandet hældes fra
- jeg fyldte kokosvandet i en isterningpose, og jeg vil bruge disse isterninger næste gang jeg laver en smoothie
- put kokoscremen i en lille gryde sammen med chokoladen og varm op ved lav temperatur indtil alt er smeltet
- lad køle minimum 2-3 timer i en skål med låg eller film på eller evt natten over
- hvis det har stået natten over, er det nok nødvendigt at lade det stå på køkkenbordet 30min mindst
- herefter piskes frostingen let, blød og luftig
- sprøjt ud på kagen fra en sprøjtepose eller smør på kagen med en kniv




Charlotte

4 kommentarer:

  1. hej :) tror du man kan tilføje lidt bailey eller bliver den så for flydende?

    SvarSlet
  2. Hvor mange cupcakes er der ca. til? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er til 12 cupcakes :-) Jeg er bange for at det måske vil blive lidt for flydende med bailey i, men prøv og hvis det så bliver for tyndt, så tilføj evt 1-2 spsk rigtig smør, pisk og sæt den på køl, så skal den nok blive fast igen :-)
      - Charlotte

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet