onsdag den 8. juli 2015

Sundere chokolademousse {sukkerfri}

Efter at have lavet denne tomatsuppe stod jeg med en rest af kokosmælk (den tykke del), som jeg sjældent bruger i mad, da jeg synes det nemt bliver lidt for fed. Derfor havde jeg gemt den tykke del til at lave dette lækre og lidt sundere alternativ til chokolademousse lavet på piskefløde. Jeg har aldrig rigtig været den største tilhænger af chokolademousse lavet på piskefløde, men denne kokosmælke-version synes jeg er utrolig lækker! Perfekt cremet og fyldig i smagen. En perfekt sommer-dessert som fx kan spises sammen med chokolade-glade veninder :-)


Sundere chokolademousse {sukkerfri} (2-3 portioner)
Ingredienser:
0,5 dåse kokos mælk (kun den fede del)
1 lille tsk. kokosolie
100 g mørk chokolade smeltet
1 spsk kokos sukker



Fremgangsmåde:
  • Stil en dåse kokosmælk i køleskab i nogle timer
  • Herefter vendes dåsen på hovedet og dåsen åbnes, og kokosvandet kan nemt hældes ud i en beholder og bruges til anden madlavning eller drikkes :-)
  • Kom den tykke del af kokosmælken i en skål, og sæt det evt. på køl i ca. 1 time hvis det ikke har en så fast konsistens som ses på billedet herover
  • Efter nedkølingen smeltes chokolade over et vandbad
  • Mens chokoladen smelter, røres kokosolie og kokossukker i kokosmælken
  • Når chokoladen er smeltet, kommes den i skålen
  • Rør det hele godt sammen til en ensartet masse
  • Herefter fordels chokolademoussen i 2-3 små serveringsglas, og de stilles på køl i ca. 2 timer (eller brug lyn metoden, som er kort tid i fryseren)
  • Nyd chokolademoussen kold i dejligt selskab




Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar