No-bake jordbær-cheesecake {sukkerfri} (nok til 10 meget kageglade personer, jeg brugte en springform med diameter på 21 cm, inspiration: kagertilkaffen og madmedhjertet)
Ingredienser bund:
200 g sukkerfri havrekiks (hvis kagen ikke behøver være sukkerfri så brug digestivekiks)
100 g smør
2 spsk bage-kakaopulver
Ingredienser creme:
200 g frosne jordbær
55 g sødning (jeg brugte en blanding af sukrin og kokossukker)
1/2 citron (skal og saft)
6 ark husblas
400 g flødeost
0,5 tsk vanillepulver
2 dl creme fraiche (jeg brugte 18%)
2,5 dl fløde
Evt. 100-200 g friske jordbær til pynt
- Kom kiks og kakaopulver i en blender, og blend til en ensartet masse opnåes
- Smelt smør og bland det med de blendede kiks
- Kom bagepapir i bunden af springformen, og kom evt. plaststrimmel rundt i kanten af springformen
- Fordel nu kikse-massen over hele bunden af springformen, og pres godt ned overalt
- Opbevar gerne springformen på køl imens cremen laves (ikke nødvendigt)
- Tø de frosne jordbær op (evt. nogle sekunder i mikrobølgeovn)
- Opvarm jordbær, sødning og citronsaft og -skal i en lille gryde
- Blend det til puré fx med en stavblender
- Når jordbær-puréen koger/bobler lidt tages den af varmen så den kan køle lidt af
- Læg husblasen i koldt vand i 10 minutter
- Efter de 10 minutter vrides den udblødte husblas lidt og kommes herefter i jordbær-puréen
- Rør godt og tjek at al husblas er smeltet
- Lad puréen køle af til ca. kropstemperatur (den skal gerne være tyknet lidt ved denne temperatur)
- Imens den køler kommes flødeost og cremefraiche i en skål, og det piskes forsigtigt med en elpisker
- I en anden (stor) skål piskes fløden til blød flødeskum
- Når jordbær-puréen er ca. kropstemperatur kommes lidt af flødeost-massen ned i, og det piskes godt og hurtigt sammen så massen bliver helt kold
- Herefter kommes jordbær-puré-massen ned til resten af flødeost-massen, og det piskes forsigtigt sammen
- Vend nu forsigtigt flødeskummet sammen med flødeost-jordbær-massen
- Kom cremen ovenpå bunden, og bank forsigtigt formen mod bordet nogle gange, så eventuelle luftbobler forsvinder
- Kom på køl natten over (eller i hvert fald 4-5 timer!)
- Pynt kagen med tynde skiver af friske jordbær og/eller lav en jordbær-gele efter opskriften der findes her
- Til min fødselsdag serverede jeg også verdens bedste cookies og nogle virkelig lækre fødselsdagsboller efter denne opskrift
Den var bare mega god.
SvarSletJa synes jeg også den var :D
Slet- Charlotte