tirsdag den 26. maj 2015

Glutenfri brownie med hvid chokolade, tranebær og fudge

Jeg elsker at lave lidt anderledes og specielle kager, som er lidt sundere, så man ikke helt får den samme dårlige samvittighed, som når man sætter tænderne i en meget syndig kage! Denne kage kan også laves helt sukkerfri enten ved at bruge mere perfect fit, stevia eller kokossukker (jeg vil anbefale kokossukker). Kagen smager super lækkert, og så er den dejlig svampet. Og så gjorde den søde hvide chokolade og fudge et godt modspil til de lidt syrlige tranebær :-) 


Glutenfri brownie med hvid chokolade, tranebær og fudge
Ingredienser:
70g blendede glutenfri havregryn
1 dåse sorte bønner
1 dl rapsolie
3 æg
55 g perfect fit
100 g brunfarin (kan med fordel erstattes af kokossukker)
50 g kakao
3 twist med vanilje twisteren
1 tsk bagepulver
100 g hvid chokolade (groft hakket)
50 g tranebær (groft hakket)
85g fudge i mindre tern (jeg brugte 1 pose "fudge chunks" fra Dr. Oekter)


Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Blend glutenfri havregryn til mel i en minihakker, og stil det til side i en anden skål 
  • Kom de sorte bønner (drænet og renset) i en minihakker med olien og bled det til en cremet masse
  • I en skål piskes æg, perfect fit og brunfarin godt sammen med en elpisker til det bliver til skum
  • Herefter blandes kakao, vanilje, bagepulver og blendede havregryn sammen i en anden skål, sådan alle ingredienserne er godt blandet
  • Dernæst skal de to skåle med de hhv. våde og tørre ingredienser blandes sammen
  • Slutteligt skal de hakkede tranebær, fudge og den hvide chokolade vendes i dejen
  • Derefter hældes dejen i en springform beklædt med bagepapir
  • Bag kagen ved over-under varme i ca. 30-35 min.
  • Lad kagen køle helt af inden spisning 


Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar