Fersken cupcakes med vanilje-creamcheese frosting (7 store cupcakes)
Ingredienser dej:
110 g smør
100 g sukker
2 æg
130 g mel
1 tsk bagepulver (med lidt top)
1 nip salt
1 tsk vaniljepulver
3 twist med vaniljetwisteren
2 halve ferskner (fra en fersken dåse)
10 spsk fersken sukkerlage (fra en fersken dåse)
evt. 50-100 g hvid chokolade
Ingredienser frosting:
75 g blødt smør
75 g flødeost (ikke light)
ca. 200 g flormelis
1 spsk fersken sukkerlage (fra en fersken dåse)
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 175 grader over/undervarme
- I en skål pisk smør og sukker sammen med en el-pisker til det bliver luftigt
- Tilsæt derefter æg og pisk i et par minutter
- Tilsæt nu mel, bagepulver, salt, vaniljepulver og vanilje og pisk til dejen er ensformig
- Tilsæt fersken saften og pisk
- Skær fersken stykkerne i mindre tern, og vend stykkerne i dejen
- Kom dejen i cupcake forme (mine forme var forholdsvis store, og der blev derfor kun til 7 kager)
- Bag kagerne i ca. 20-30 min (det kommer meget an på hvor store de er)
- Når de er let gyldne på toppen, og man kan stikke en kniv i dem uden der er dej på kniven, så er de færdige
- Når kagerne er helt afkølet, kan man lave frostingen og komme den på kagerne
- I en skål piskes flødeost, smør og fersken lage
- Tilsæt derefter lidt flormelis af gangen til frostingen har den perfekte konsistens
- Kom frostingen i en sprøjtepose med tylle i enden og pynt herefter kagerne flot med frostingen og evt. også med lidt chokolade eller andet fint pynt
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar