Hvis du er ligesom mig, der til tider får ekstremt meget lyst til cookies, og ikke har nogen i køkkenet, ja så er dette din redning: cookies i mikrobølgeovnen! Eller hvis du får lyst til noget cookie dough (altså kage dej), ja så er dette også en mulighed. Jeg lavede disse en aften alene hjemme, og blev glædeligt overrasket både over smagen i den rå cookie dough, men også over hvor gode småkagerne blev! :-)
Chocolate chip cookie in a cup (1 stk)
Ingredienser:
1 spsk smør
1 spsk sukker
1 spsk brun farin
1-4 dråber vanilje ekstrakt
1 nip salt
½-1 æg (hvis du laver dobbelt portion, brug blot 1 æg)
2 spsk mel (mine var med top)
Chokolade stykker
Fremgangsmåde:
- smelt smør i koppen i mikrobølgeovnen (det skal ikke være kogende, bare lige nøjagtigt smeltet)
- tilsæt sukker, vanilje og salt og rør godt
- tilsæt æg og rør
- tilsæt mel indtil du synes, at dejen har en god konsistens
- hvis du gerne vil have, at din cookie skal hæve lidt, så tilsæt eventuelt lidt bagepulver
- slutteligt tilsæt chokoladestykkerne
- kom koppen i mikrobølgeovnen (ca. 750 grader) i 50-60 sek.
- server cookie'n med det samme, mens den er lun og lækker
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar