Jeg er begyndt at lade være med at spise brød til morgenmad i et forsøg på at få lidt mere protein ind i min kost. Derfor er jeg begyndt at spise denne køleskabshavregrød, som er spækket med protein og derfor er meget mættende. Denne grød er frisk og lækker. Den bliver lavet dagligt for tiden, og den er nem at lave og kan sagtens tages med på farten i en travl hverdag! :-)
Køleskabshavregrød med skyr, mango og chia
Ingredienser:
1,5 dl grovvarslede havregryn
2 tsk chia frø
1 dl skyr
1,5 dl mælk
1-2 tsk stevia drys let
1 tsk kokos sukker
2 spsk kokos mel
0,5 lille mango skåret i små tern
Fremgangsmåde:
- Bland havregryn og chia frø med skyr og mælk i en beholder og rør godt
- Smag til med stevia, kokossukker og kokosmel
- Slutteligt kommes mangoen i
- Luk beholderen godt til, og stil den på køl natten over
- Næste morgen røres grøden op, og den kan spises direkte ud af beholderen eller serveres i en skål
Bettina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar