For mig blev en påske med 4 påskefrokoster efterfulgt af sygdom. Efter næsten en uges sygdom uden at være blevet helt rask, tænkte jeg at kun en ting nu kunne gøre mig rask nemlig en masse frugt og grønt dvs. masse af juice! Denne juice er lidt stærk og egner sig godt som en "aftensmads-juice" eller hvis man, som jeg, har lidt ondt i halsen. Jeg har aldrig rigtig været fan af den der tomat juice, som ofte er en del af en hotel-morgenmadsbuffet, men denne friskpressede tomatjuice er jeg overraskende stor fan af! Desuden er dette vidst den første 100% grøntsags juice, som jeg kan lide :-)
Gazpacho juice (inspiration: juice&co af louisa lorang, ca. 1/2 liter)
Ingredienser:
2 røde snack-peberfrugter
3-4 stilke bladselleri (jeg brugte 3)
1/2 agurk
4 modne tomater (ca. 300g)
et nip salt
evt. 2-3 dråber tabasco
Fremgangsmåde:
- Fjern stilk og kerner fra peberfrugten
- Skær grøntsagerne i mindre stykker
- Juice perberfrugt, bladselleri, agurk og tomater og i en slowjuicer
- Smag til med salt og tabasco
- Servér iskold
Ingen kommentarer:
Send en kommentar