søndag den 22. marts 2015

Hurtige fuldkorns-durum boller med græskar

En dag faldt jeg over noget lækkert økologisk fuldkorns durummel, som jeg købte. Jeg forkæler nogen gange mig selv med lidt lækre basisvarer. Dette lyder måske lidt trist, men eftersom jeg er på SU, skal der jo prioriteres engang i mellem. Disse boller blev super lære, og de har en sprød skorpe og er dejligt svampede og bløde indeni! Disse boller skal helt sikkert bages igen snart. Fuldkorns durummel giver simpelhen sådan en lækker smag i brød :-)


Hurtige fuldkorns-durum boller med græskar
Ingredienser:
5 dl lunkent vand
20-25 g gær
350 g økologisk fulkorns durumsmel
350-400 g hvedemel
1 dl græskarkerner
1 tsk salt
1 spsk oliven olie


Fremgangsmåde: 
  • Opløs gæren i vandet
  • Dernæst røres salt og oliven olie ud deri
  • Tilsæt græskarkerner og durumsmel 
  • Rør hvedemel i lidt af gangen til dejen er mættet
  • Lad dejen hæve til den er dobbelt størrelse, dette vil ca. tage 1 time 
  • Efter hævningen slåes dejen ned, og bollerne formes og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir 
  • Lad bollerne efterhæve ca. 20 minutter imens ovnen varmes til 200 grader varmluft
  • Bag bollerne i ca. 15 minutter eller til de er lækkert gyldne
  • Nyd bollerne varme som kolde

Bettina 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar