onsdag den 13. november 2013

Couscoussalat med sød kartoffel

Jeg er stor fan af salater, men synes ofte ikke, der er nok "mad" i en normal grøn salat. Derfor bruger jeg ofte couscous til at peppe en lækker salat lidt op. Denne salat blev super lækker, speciel da alle de forskellige smage passer utrolig godt sammen og giver en sød, sur, knasende og frisk smag! Denne salat er hvad jeg vil kalde den perfekte salat til en lækker bøf eller ligende. Jeg serverede min salat med kænguru bøffer, hvilket nok godt kan være lidt svært at finde hjemme i DK, men en normal steak ville også passe perfekt til! Derudover tog denne salat næsten ingen tid at lave, og den var utrolig nem at lave :-)


Couscoussalat (tilbehør til 4 personer)
Ingredienser:
1 sød kartoffel, ca. 100-200 g (kan erstattes af græskar)
2 spsk oliven olie
2 spsk spidskommen
salt og peber
1 cup couscous
1 cup kogende vand
2 store håndfulde babyspinat
1 cup hakket tørret dadler
1 cup cashewnødder
1 citron (saften heraf)


Fremgangsmåde:
  • Tænd ovn på 200 grader varmluft 
  • Skær din søde kartoffel i små tern og pensel dem med olie og drys med spidskommen, salt og peber
  • Bag dem i ovnen i ca. 30-35 min eller til de er blevet let bløde 
  • I en skål kommes couscous og kogende vand i, og der lægges låg på 
  • Lad couscous'en stå i ca. 5 min eller til alt vandet er opsuget af couscous'en 
  • I en serverings skål blandes babyspinat, hakket dadler og cashewnødder 
  • Når couscous'en har kølet lidt af blandes det også i skålen, med saften fra 1 citron hældt over 
  • Slutteligt blandes den søde kartoffel/græskar i skålen og server straks


Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar