mandag den 25. november 2013

Brændte mandler {sukkerfri}

Nu når jeg bruger det meste af min tid på bachelorprojekt, så ryger der måske lidt for mange søde sager indenbords. Dette er lidt kritisk, for min træning bliver også nedprioriteret pt. Da jeg havde brug for noget til min søde tand i weekenden, tænkte jeg derfor, at jeg måtte afprøve et sukkerfrit alternativ til julede og lækre brændte mandler! Meningerne om sødemidler er mange og delte, men jeg elsker, at der findes nogle sødemidler, der faktisk er et alternativ til sukker. Jeg vil aldrig af egen vilje udelukket sukker fra min kost, men sødemidler bruger jeg, når jeg vil spise kage eller andre lækkerier og stadig holde mig på et fornuftigt niveau af indtaget sukker :-) Desuden bruger jeg altid sødemiddel i situationer, hvor jeg normalt ville tilføje 1spsk sukker eller mindre (fx smoothies eller hindbær-skyr). Disse brændte mandler smager fantastisk, og så er de dejligt julede, og min kæreste var meget overrasket, da jeg fortalte ham, at de var sukkerfri :-)


Brændte mandler {sukkerfri}
Ingredienser:
100g mandler
½ spsk kanel
½ dl sukrin gold
Evt lidt vand

Fremgangsmåde:
  • Rist mandlerne med kanel på en tør pande
  • Når det begynder at dufte mere af mandler og kanel skrues varmen meget ned, og der tilføjes sukrin gold til panden sammen med en sjat vand
  • Efter sukrin'en var smeltet og fordelt over alle mandlerne, tog jeg hurtigt panden af varmen (sukrin'en opfører sig ikke ligesom sukker, og den smelter derfor meget hurtigt og kan ikke tåle for meget varme)
  • Herefter lægges mandlerne til afkøling på et stykke bagepapir
  • Nyd herefter eller opbevar i en lufttæt beholder

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar